Så er det på tide. Sidste års udgravninger gav resultat og forandringer. Tiden der er gået har bragt ro og udvikling. Men nu skal der kigges indad igen. Projektet bliver aldrig færdig, og de ting der skulle falde på plads er nu på de rette hylder. Nu er det tid til at rydde endnu et par kvadratmeter af den mørke kælder.
Søvnmosteret skal findes og identificeres. Måske er det ikke det, der først kommer frem, men det er helt bestemt en af de "most wanted" sjælegnavere.
Og så er der et eller andet med kontrol og mennesker...Eller forventninger til dem...Eller myten om dem. Jeg er ikke helt på sporet endnu, men jeg har klart færten. Jeg er igang med at lure, hvormeget de forskellige ting spiller ind. Usikkerhed, arrogance, forventninger, forsvarsværker og så videre.
.................
På hverdagsplanet har jeg to fantastisk søde finske piger på sofaen som har været her siden i mandags. Det er, som altid, en skøn oplevelse med pust fra udlandet, men en sjov ting, er den ting der er det éneste der har irriteret mig. Og det er helt simpelt og banalt. Når toilettet er optaget...Dammn...når man er opdraget i et hus med to dasser...ja så kan det pludseligt mærkes når andre bruger tid derude.
Det er endnu såen en eneboerting som slår igennem. Jeg er virkeligt ikke synderligt socialt dresseret i øjeblikket.
Men jeg elsker at vise folk rundt og finde eventyr. Det er en god kompensation når der er lavvande i ens eget liv. At få set byen med nye øjne osv. Selvom jeg ligenu længes efter at skulle pakke min egen kuffert og komme afsted. Og længes efter spændende oplevelser hele vejen rundt. Ih altså...det hjælper hellerikke på det at være syg. Øv...
Men nede i kælderen venter endnu en gåde og endnu en udfordring. Endnu en løsning på endnu en knude. Og når knuden er fundet og løsnet venter endnu en oplevelse og en udforskning og en form for accept.
Det er i det mindste et eventyr der tilfalder mig.
------------------------------
Men jeg arbejder i øjeblikket på, at acceptere at det er godt at tage nogle hårde oplevelser fordi der kan komme noget godt ud af det. Det er igennem så langt tid blevet tævet ud af mig, at jeg godt kan gøre tingene - fordi de bør gøres- men ikke har en forventning eller en tro på at det kan forbedre omstændighederne. Jeg tror det kræver et lille blomsterbed indeni. Et sted der ikke kan skades hvor såen håbsblomsten bliver gødet når det går godt, men ikke bliver skadet af modgang. Og frøene er plantet. Så er det bare op til tiden at vise, om jeg formår at være en god gartner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar