Endelig har mit livs skib fået en ny misson. Den ligger relativt langt ude i fremtiden, men i det mindste skaber det ro, og en stille forventningens glæde. Jeg havde egentligt opgevet den nuværende kamp, men en landing i barndomshjemmet gav atter ro og mod på livet. Endda noget kampgeist tilbage.
Der er noget meget vidunderlig ved, at være en del af en familie. Især en, der ikke er fucked op og kaotisk. Denne havn er Hjem og den varmer og giver mening. Den giver styrke til, at vende tilbage til kampen og give den en skalle til.
Det er usansynligt at jeg vinder, men det er vigtigt at jeg prøver. Det må afsluttes så et eller andet resultat kan komme frem. Og jeg bliver nød til at følge processen, for at se hvilke muligheder der kommer til at byde sig,- om de så først viser sig på den anden side af horisonten.
Så alle mand til infermeriet og derefter til træningsbanerne. Vi gør klar til 8'ne runde af Stjerneskibet versus Systemet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar