dag 3 ( ish) Praktik - tilbage på pinden!

Så! Klokken er 18.48 og jeg er endelig hjemme foran skærmen ( og venter på aftensmaden skal ringe på døren). Der har været obligatorisk kor og sammenspil i søborg snapt efter at jeg var færdig på praktikskolen, så der har været tid til en smule reflektion, men tilgengæld er jeg ikke længere sikker på hvad der skete i hvilken time:-o

Jeg må prøve at stykke det sammen nogenlunde alligevel.

Ifølge mit praktikskema har jeg haft 5b alene fra 10.00 til 10.45 og derefter hjulpet min medpraktikant med hendes timer ( ved at lave rytmik i halvdelen af den første og en trediedel af det næste)'

7b var delt op til undervisningen og endda i køn, så vi havde drengene først og derefter pigerne. For det første gjorde det vanvittig forskel at have en halv størrelse klasse = meget mere overblik - og på denne skole især gulvplads. For det andet frister det til at lave totalt mange generaliseringer omkring hvordan de her børn allerede er kønnet til en meget forskellig opførsel og respons i sådanne situationer.

Og jeg mener...der var virkeligt forskel på hvad pigegruppens time og drengegruppens præsterede. Pludselig sidder jeg og får lyst til at lade drengene gemme sig bag ved instrumenterne, fordi pigerne bare kørte på og havde styr på deres opmærksomhed til en grad hvor man skulle tro de to grupper ikke var på samme alderstrin.

Jeg har ingen anelse om hvorfor dog. Jeg har utroligt mange lomme-teorier, men jeg har ikke rigtig lyst til at vove mig ud i sådannoget retroaktivt pseudo-evolutions-psykologisk palaver.

Jeg lavede 4 skridt og derefter den rytmiske basisopvarmning med alle tre klasser ( så vidt jeg husker) Derefter lavede jeg lidt kopiering med 7b-(d) og en masse ekkobrønd med 7b-(p)  - 7b (d+p) blev derefter kørt igennem noget gospelinstudering med medpraktikanten og jeg hang ud og observerede ( og støttede lidt på en conga hen imod slutningen)

--------------------

Observationsspørgsmål! : Så flere af de sangere jeg går på hold med er cvt uddannede sangere og sanglærere ( complete vocal tecknique - så vidt jeg husker) og de sætter ikke rigtig deres lid til klassisk opvarmning hvor man kører rundt i randregistrene i fine skalaer og spring. De holder mere på at kroppen skal være klar og vågen og så skal man synge med forståelse.

Men...I forhold til en 7ende eller en 5te klasse, så tænker jeg at alt det der skalagøgl kan have et meget ønsket biprodukt. Altså...Måske skal man skyde hul i om det faktisk gør noget for stemmens halløj og fokusere på, at man får skrålet lidt så man tør synge lidt højere når det gælder?

både p og d'erne havde mange der slet slet ikke turde mere end at pippe. Jeg tænker at opvarmning(komma fjollet?) måske kan være med til at få mere lyd ud af dem?

______

Hvad skete der af bemærkelsværdige ting i min aleneundervisningstime?

2 ting!

Nr. 1

den første var, (synes jeg) at det gik ret så godt overordnet set, selvom det er ret meget et stressprojekt at have en hel 5 klasse ude i en lille bitte cirkel ( i forhold til hvad man kunne ønske sig) og bevæge sig. Det er utroligt nemt at tjatte til hinanden og jeg ville ønske jeg kunne fordele dem over mere plads så fristelsen simpelthen var mindre.

Men jeg husker det somom at de kom godt igennem følgende:

Klap til stilhed ( og træning igennem timen)

Hvordan klapper man forskelligt

4 skridt

rytmebasis med 4 skridt

rytmekor af nogle af rytmerne fra julerytmetingen [juleknas]

derefter klappede vi nogle af rytmerne, man kunne vælge at sige dem imens man klappede osv...Og jeg forklarede hvad trioler er :p

Mange af dem endte med at kunne gå i fire - finde hjem til 1 og starte op igen og kunne klappe/sige f.eks trioler imens...Det synes jeg er ret ok. NU skal jeg så finde ud af hvor vi skal hen med det :)

Nr. 2

der var massere af kaos og en masse jeg skulle holde fast ved roret, men der var én elev der stod fuldstændigt af og lukkede ned. Læreren spurgte om han havde tænkt sig at deltage og efter en afvisning på dét, så sagde b at han skulle blive efter timen. Efter timen kunne jeg så overvære en "lærer/elev" samtale om deltagelsesniveauet, hvor eleven ikke helt i starten kunne forklare hvorfor at der blev lukket ned og nægtet. Det gjorde faktisk lidt ondt i hjertet (og idealerne) at høre " du skal deltage, du har faktisk ikke noget valg, det er ikke sådan at man har et valg når man går i skole" sagt...især om musik...Suk...

Det eleven fik formuleret var " jeg gider skuda ikke sådannoget 0-klasses x (x =gøgl/shit/?? ord jeg har glemt)"...og der tænkte jeg pludseligt " hmm... har jeg overhoved perspektiveret det her for dem?" altså..jeg mener - selvfølgeligt kunne han have konfronteret mig med det og så havde jeg forklaret hvad i alverden den her slags bruges til og hvorfor de skal lave det, men måske det er mit ansvar at foregribe den slags? Måske jeg skulle have brugt en sjat Klafki oveni min Dewie og søgt at perspektivere det til elevernes nutid. At vise dem hvorfor det er relevant for dem at bruge det her ( om ikke andet så inde for musik)

- b prøvede at få kontakt til elevens klasselærer i spisepausen for at tjekke om det var en normal reaktion eller om det var et unikt tilfælde. Jeg fik ikke indtrykket af, at b syntes jeg havde gjort noget galt, men jeg tænker jeg gerne ville snakke med eleven/om ikke andet huske at notere det så det ikke sker igen.

----------------------------------------------------

Jeg tænker jeg var en lidt rodet undeviser idag og undskylder det med syg, men jeg er ikke tilfreds med en elev der føler sig så krænket at aktiviteten, at eleven lukker ned. Der er selvfølgelig muligheden for, at det e noget der sker dagligt ( men normalt ikke i musik med b) men derfor er det stadigvæk et godt gok i hoved at få. Jeg vil nu prøve at lade være med at have det som eneste fokus for min dags (små)præstationer og sige: puha hvor er jeg træt og hvor lærer man dog meget i såen en praktik hvis man gider :)

Praktik Dag 1 - Første møde med alle klasser

så er vi igang. Efter to urolige dage hvor jeg frygtede alting og bekymrede mig en masse, er jeg hjemme med en lettelse i hjertet og en masse løse betragtninger og forventninger!

Første time var med en klasse jeg vil kalde 7d og var øvning til en af skolens julekoncerter. Det var to numre, hvor piger spillede det ene ( og det var også alle instrumenterne) og drengene det andet. Når de ikke spillede blev de sendt ind i de tilstødende lokaler, som har lækre mac computere til blandt andet at lave musik på. Da jeg var inde og tjekke dem ud, gjorde de nu hvad børn og unge ( ud fra min forventning og erfaring) gør når de er alene med computere ( og især med internet) og det vil sige youtube og facebook. - Dette snakkede jeg senere om med den anden lærer vi følger ( D er den ene og B den anden) og han mente nu at de lavede ting. Det kan ske og jeg glæder mig til at se om det passer, meen...altså...jeg er ret hurtig på ctrl+tab og har altid været hurtig til at se ud somom jeg lavede noget fornuftigt på en computer når jeg egentligt lavede noget sjovt. Jeg tror måske at sandheden ligger et sted imellem - altså at de godt kan lave noget musik i garageband også, men at det de laver tager dem max 10 minutter og så gøgler de for resten af pengene.

anden time var en åbenbaring...Eller rettere : mødet med 5d var. De der syvendeklasser gør mig lidt...well..det er svært for mig at forholde mig til at skulle undervise folk der heletiden ( udtagen pletvist) kropssprogsskriger, at de hellere ville noget andet så da vi gik ned og hentede 5d og blev mødt at ivrige nysgerrige væsner, så var det som at komme hjem. De mindede mig så utroligt meget om den første klasse jeg havde i praktik at mit hjerte hoppede og jeg må konstatere, at jeg elsker mellemskoleelever. Måske elsker jeg også indskoling og skal revidere min uddannelse, men ihverttilfælde mellemskolen. Dét var en meget glædelig overraskelse.

De spillede også nogle sange ( jeg må indrømme at jeg lige nu antager det for jeg er træt og kan ikke huske det). [ Jeg har taget noter til alle klasserne med ideer og små observationer og håber at udfylde dem ordentligt, men tilsyneladende ikke noget om hvad de lavede] og de sang "with a little help" og alle sang ivrigt og højt. <3 -="-" 10="10" 11="11" 8="8" :=":" :p=":p" alder="alder" alts="alts" de="de" dem:="dem:" det="det" din="din" er="er" et="et" f.eks="f.eks" gammel="gammel" gange="gange" har="har" hvor="hvor" hyggeligt.="hyggeligt." jeg="jeg" laver="laver" n="n" nyt="nyt" og="og" p="p" plus="plus" r="r" regnestykke="regnestykke" rger="rger" rige="rige" selv="selv" sjovt="sjovt" sp="sp" synes="synes" til="til" tilbage="tilbage" to="to" trick="trick" udover="udover">
så mødte vi den næste lærer og fulgte hans to klasser. 7b og 5b og der var ret meget forskel på både D og B som lærere og på D og B's klasser og formåen. Eller rettere...skolen lægger vægt på at eleverne optræder med musik og derfor ( eller af andre grunde som jeg forhåbentligvis kan finde ud af løbende) så er de ikke stærke i håndværket eller i teorien. Det er jeg ikke synderligt imponeret af.

Begge lærere virker dog engagerede og rigtig flinke. Jeg (og min medstuderende) har stillet en masse spørgsmål til hvordan og hvorledes og også fået lagt spørgsmål til grundlæggende ting ind med blid hånd.

Jeg er træt og har fri imorgen, så jeg kan se om flere ting flyder op til overfladen til uddybning af den første dag. Jeg skal også have tanker om hvad jeg vil have skrevet ned og begrundelserne for dem.

Søvn på kommando

Jeg er ikke rigtig træt. Ihvertilfælde er jeg så interesseret i at være vågen, at jeg ikke kan mærke trætheden.

Problemstillingen er som altid, at morgendagen truer og gruer med muligheden for absolut umulig virkelighed, med en skoledag over en times rejse væk, der derefter løber fra 09 til 16.30... Jeg er ikke på nogen måde vant til at være så bundet og jeg har svært ved at lade mig tøjle i det potentielle ubehag.

Mit hoved går i skuddermudder og bliver fyldt med bekymring som måske er sludder...men er det sludder at jeg skal have  timers søvn? hmm... måske. Jeg kan klare mig på meget mindre, men jeg finder det på ingen måde behageligt.

Ok...Så det potentielle ubehag er en slags realitet.

Jeg får svært ved at deltage og være klar i hoved?

Meget rigtigt. Meeen....Det er egentligt ikke så stort et problem. Deet der er den relle humle er at jeg ikke vil _føle_ mig ordentligt til stede og derfor vil bekymre mig aktivt i situationen. Jep...Ingen af de folk jeg går i skole med har nogen synderlig forventning til hvad jeg laver, så der er jeg ikke i klemme...det er indadvendt at forventningen til tilstedeværelsen udspringer og udfoldes.

Tja...så er det vidst heller ikke værre...

------

Jeg spekulerer i, om det at jeg spiser mindre påvirker mit humør. Det synes jeg at have hørt belæg for. Det er det første der virkeligt virker, men jeg tænker det kan være fint muligt, at det gør mig lidt blå i kanterne.

mistet indlæg og efterårsrengøring

den 20/09/12 skrev jeg et indlæg bloggerklienten ikke ville lægge online. Det var trist at det lige var dét indlæg der ikke er kommet online til huskelisten, da jeg fik blogget min hjerne på plads igennem skriveprocessen. Det var fantastisk at få bearbejdet mine kaosfølelser fra barn/gift/crazyness og få fundet hjem til mig selv. Glad, træt og med tømmermænd sidder jeg nu og tænker over hvor tingene skal hen. Denne lørdag føles på alle måder som en søndag og det er najs.

Tingene er ved at rette sig ind og jeg synes at det løfter op. Jeg tror imorgen bliver en oprydningsdag nu hvor jeg er ved at have styr på rodet i mit hoved.

Forelskelsen i gøgleren er lagt på hylden, panikken over barnløshed er stillet til ro med fremtidsplaner og personlig agency. Skolen er sat på plads. Økonomien er måske til at få til at virke og giver mulighed for ting og eventyr. jeg tror jeg kan begynde at træne igen når jeg får ryddet resten op,

Jeg trænger til

tjaa....hvad er det der rumsterer?

I ihverttilfælde et par uger, har jeg brugt noget af mine nætter - som nu- på at først opleved den uendelige meningsløshed og derefter at skynde mig at finde et værktøj frem til at skubbe den fra mig.

Hvad er det jeg trænger til?

Jeg føler mig gammel og træt og tæt på døden. Jeg føler at alting er forudsigeligt herfra. At jeg har set alle kortene i dækket - og at selvom de bliver blandet på ny, så er det kun dette lettere tilfældige narrativ der vil bibringe noget. Resten er nu kendt og kategoriseret.

Måske er det fordi jeg er skuffet over skolen. Måske oveni fordi jeg er skuffet over kærligheden, kunsten og mennesker i al almindelighed. Måske er det fordi jeg er midlertidigt løbet tør for alfestøv og derfor ikke har overskud til at sætte fokus på det smukke.

Jeg mødte noget af min fremtid tidligere. Liggende i min sygeseng kom jeg frem til, at jeg øsnker mig et barn og at jeg får det selv inde for de næste 5 år. Uafhængigt af den lille chance for at finde en partner til det, så vil jeg det og at det sker. Og sådan må det være. Jeg var overrasket over,- men forstår nu følelseslogikken i- at det lettede endeligt at tage den beslutning definitivt. Jeg generobrer noget ejerskab over mit livsindhold. - En ting jeg har følt meget lidt af det sidste halve år.

Men dette er mit, min beslutning og nogenlunde inde for min kontrol.

ny hjerne med gamle mønstre

Jeg er skræmt og træt og udmattet, skuffet, bange og bekymret. Imorgen skal jeg have modet til at snakke med mine lærere om mit problem med "den faglige forskydning" hvilket dette tilfælde er sproglig kode for, at jeg ikke har lyst til at besvære mig for at komme i skole for at sidde til udetalierede hurtige gennemgange af nybegyndermusikteori jeg selv har undervist i. Det er ubehagelig og ulækkert at skulle, men det her nuværende setup suger tilgengæld min lyst til at spille musik, til at blive lærer og til, at tillægge noget andet i min hverdag der har med skolen at gøre, nogen betydning eller værdi.

Jeg er så utroligt skuffet og det giver mig kvalme over mig selv. Jeg ville ønske at bare ét eller andet var anderledes, men det er uløseligt låst sammen, at jeg ikke kan undgå at føle skuffelsen og at jeg på ingen måde er stolt af det og derfor skammer mig. Jeg er drøn bange for, at jeg ikke kan komme afsted til skolen imorgen.

Det her er i randområdet af min selvkontrol. Når jeg bliver bange og ulykkelig og bekymret over fremtiden, bekymrer mig om, om jeg fejlvurderer situationer og kommer til at betale konsekvensen af det, bekymrer mig over deres reaktioner, bekymrer mig om, om jeg får en blank afvisning af mine behov og bekymringer og intet ændrer sig, bekymrer mig over, om modet svigter mig....

og det sætter de gamle paranoide tankebaner op til aktivitet igen. Jeg tør ikke skrive strøtankerne ned, for jeg er bange for at se dem på skrift, men den udmattede og bekymrede hjerne er hyperaktiv og det bliver til ekstra spekulationer om gemte meninger i virkelighedens udtryk og betydningsforskydning....jeg ville ønske jeg kunne blive under dynerne indtil det gik over og bare pjække fra alting indtil de nåede nye højder.

Problemet er at der er nogen af tingene i timerne der er fine. Samspillet er ikke ubrugeligt, men alt det teoretiske er nybegynderstuff og jeg har svært ved at få såå meget ud af samspillet at et føles somom det har et formål at være der :-/

Men de kommer sikkert til at sige at det er dét jeg bør fokusere på og så kan jeg så bare have et år i frustration som skulle have været et vidunderligt år i armene på musikkens muse...Jeg har ikke lyst til at spille i øjeblikket...jeg ville ønske vi var et andet sted.

semesterstarten sætter tanker i gang

og det er på hele linien.

Jeg er tilbage til at studere musik og have det i hoved hele tiden. Det er dejligt og udfordrende. I skrivende stund tænker jeg, at det vil være en god ide at fortsætte med at have en lærer i klaver, når jeg er færdig med det her år. Det er noget jeg har overvejet mange gange, men jeg tror det er værd at prioritere højt oppe på listen.

Jeg har haft anledning til at tænke over hvad jeg søger i kærlighed og igen kogt det ned til en genformulering af ting, jeg tidligere har stykket sammen på lidt andre måder.
At føle sig hjemme med en. At føle sig genkendt og nogenlunde forstået. At blive spejlet med ting jeg kan lide ved mig selv, eller blive vist ukendte sider. At støtte nogen. At favne dem.

Det er september og jeg er i slutningen af min anden uge på liniefag musik og det er deljigt. Nu hvor jeg har overblikket og er faldet på plads, så kan jeg kigge fremad og føle forventningens spænding og se mig omkring og være forundret over hvor passende det føles at være hvor jeg er.
Livet i nuets evige paradox. Når det gør ondt, så er det somom det aldrig har gjort andet end ondt og minderne om lykke og glæde er indbildte og overfladiske. Når det føles rigtigt, så er det både overraskende og bizzart, at dette, som jeg jo selv har valgt netop fordi, at jeg mente at det ville gøre godt og være passende, og dog er jeg salig ved heldet ved det.

Gør det at jeg skal stole på mig selv i andre omstændigheder? skal jeg kaste mig efter andre ing med samme bombastiske beslutsomhed?