Det holdt et halvt år og så smuttede det. Ellers ikke været sammen med nogen, ikke lavet noget random, ikke været ude og slå mig selv på andre mennesker.
Det smuttede i lørdags, med en forbedring fra fortiden, men stadigvæk med de samme idiotiske konsekvensker og jeg føjer det nu til min datasamling her på bloggen for igen IGEN at prøve at lære det her.
Jeg er nu ikke sammen med nogen jeg ikke finder sympati for. - Det er et godt sted at være. Men jeg kan ikke det her casual og jeg har undgået det med al min viljestyrke, men det skete og det var casual og jeg er ulykkelig. Ikke fordi alternativet skulle være et frieri...men gensidig sympati...bare fucking det. Og jeg er så vred på mig selv, over at have gået ud og slået mig på nogen igen. Når jeg nu godt ved det. Jeg kan ikke være intim uden at have sympati, og det at være intim med nogen jeg har sympati for er sårende hvis sympatien ikke er gengældt. Og den står for egen regning og jeg er en idiot.
og jeg har ikke tænkt i de baner længe. Jeg har været glad og frejdig og ikke manglet, men nu er tanken tænkt igen. Jeg ønsker mig så inderligt en intimitet og nu skal jeg rydde op inden i igen igen og få fundet balancen imens den frustrerende længsel prøver at holde mig. Det skal være endnu en lærestreg og forhåbentligvis virker den for mig :-/
torsdag den 14. februar 2013
mandag den 4. februar 2013
midt i matrixen...på vej mod modstanden?
Der er noget galt og jeg kan ikke sætte fingeren på det. Er jeg melankolsk? Måske. Er jeg i gang med en 30 års krise? Måske?
Når jeg kigger på enkeltkomponenterne i mit liv, så er jeg ret vild med næsten alle ingredienserne. Men det er som om det ikke virker når hele retten er pløjet sammen.
Jeg ved det virkeligt ikke. Måske er det fordi der er nogle ting der skal fjernes fra blandingen, eller måske er det fordi der mangler den ene eller den lille håndfuld ting/personer/aktiviteter som får det til at gå op i en højere enhed. Citronen til at skære igennem al fedtet, peberet og saltet til at vække smagsløgene...et eller andet.
Jeg er rastløs og utilpas, vandrelysten og utidig. Det roder rundt og selvom jeg bliver mere klarsynet og øver mig i at se tingene for hvad de har af betydning for mig, så giver det ikke nødvendigvis mere opløftning.
Hele verden kører videre og det roterer altid dumme veje. Jeg er ikke vild med hvad der sker og tingene har en tendens til at gentage sig i fjollede mønstre. Alt fra gruppedannelser til tiltrækningsmønstre hænger mig ud af halsen, men det er ting som jeg ikke ved, om der er noget jeg kan gøre noget ved. Min vej er at vide mere om tingene, men jeg frygter, at de her ting der frustrerer mig, er ting som er bedre stillet når de ikke er gennemanalyseret. Jeg ved ikke om det er en rigtig måde at tænke på det på...men det er det jeg frygter.
Er det vinterdepression? Er det stress? Jeg har lyst til at gå i seng og blive der til det holder op...problemet er, at jeg har ting jeg skal og ting jeg vil med det. Det virker bare for tungt at løfte....
Og det er så der jeg plejer at skulle skære ting fra...og alting forpligter og alting er ting jeg har forpligtet mig til fordi det gør mig glad....Men jeg tror der er kommet lidt flæsk jeg måske kan gøre noget ved...Måske...:-/ det er nok et sted at starte i hvert tilfælde...
Hmm.....Hvad har jeg egentligt af forpligtelser tænker jeg lige? Er der et gyldent nummer for hvor meget jeg rumme?
Skole
Familie
Varulv
Band
Trio?
Minilarp
Træning
Finde praktik
- så er der festen som jeg prøver at få gevet slip på- og som allerede er ved at lette lidt af presset synes jeg...
Der er et eller andet i mig om min økonomi som jeg ikke kan sætte fingeren på. Om det er fordi jeg ville ønske mine penge kunne trippeldoble ved ren artighed ved jeg ikke...Det føles lidt sådan...Altså at jeg har en barnlig forhåbning om, at jeg liige om lidt kan rejse verden rundt hvis jeg bare holder leveomkostningerne nede til rugbrød og æbler.
Men det er vel dét...altså en af tingene der er galt...at jeg går med mine håb og er et human becoming...og når jeg er glad er jeg et being...Men det føles som becoming lidt for meget når jeg trister løs...Det hjælper dog som altid at skrive det ned. Jeg skal huske huske huske det.
Jeg har altid tænkt det som, at hvis jeg havde et tredie rum i min lejlighed, så skulle det være et musikrum...men måske burde jeg tænke i et form for helligt sted. Tanken strejfer mig til tider og slår mig altid som en god pointe, men det glider altid af.
En anden ting jeg til tider overvejer er, at droppe noget computertid. Romantiseret, så står det som en tilstand hvor jeg ville have en masse tid til en masse andet. Men...Når jeg tænker over det, så rammer det mig hvor ensom jeg ville føle mig. Jeg ved ikke om det er noget jeg burde prøve og håndtere og se hvad der skete. Se om mit liv ville finde en anden genklang?
Det der skræmmer mig er, at jeg bor alene, rejser på arbejde alene, spiser alene og lige nu lever et liv, hvor jeg ikke lægger mærke til det. Burde jeg det? Ville det blive nemmere at ændre det? Er jeg egentligt utilfreds med det?
Egentlig...Hmm...Egentligt er det mere sådan, at jeg synes jeg burde være utilfreds med det og at jeg har en (måske idealiseret) ide om, at jeg ville blive mere produktiv og mere socialt engageret og derfor mere elsket og sucessfuld.
Er det rigtigt? Er dét nøglen?
Hvad jeg kan mærke lige nu er helt sikkert, at for at få de ting gjort jeg skal så vil bliver jeg nød til at have færre ting jeg er forpligtet til som ikke er dødsensvigtige. Det virker bare ikke, at jeg bekymrer mig løs om rengøring til en fest, når jeg skal skrive pensumliste.
Men den her tid er virkeligt svær...Jeg har ikke så meget lyst som jeg ville ønske. Og det er generelt. Lyst er så utroligt effektivt til at drive når der ikke er overskud, men manglen på lyst og det at jeg kun pletvist mærker ambitionsdrive er hårdt at danse med.
og nu sidder jeg igen uden lyst til at sove og mærker, hvordan det at forblive vågen løfter humøret...det fucker imorgen op og skal nok bringe mig massere af ulykke...men ligenu er det rart at være til...hjernen er en fucked op mekanisme :-/
Når jeg kigger på enkeltkomponenterne i mit liv, så er jeg ret vild med næsten alle ingredienserne. Men det er som om det ikke virker når hele retten er pløjet sammen.
Jeg ved det virkeligt ikke. Måske er det fordi der er nogle ting der skal fjernes fra blandingen, eller måske er det fordi der mangler den ene eller den lille håndfuld ting/personer/aktiviteter som får det til at gå op i en højere enhed. Citronen til at skære igennem al fedtet, peberet og saltet til at vække smagsløgene...et eller andet.
Jeg er rastløs og utilpas, vandrelysten og utidig. Det roder rundt og selvom jeg bliver mere klarsynet og øver mig i at se tingene for hvad de har af betydning for mig, så giver det ikke nødvendigvis mere opløftning.
Hele verden kører videre og det roterer altid dumme veje. Jeg er ikke vild med hvad der sker og tingene har en tendens til at gentage sig i fjollede mønstre. Alt fra gruppedannelser til tiltrækningsmønstre hænger mig ud af halsen, men det er ting som jeg ikke ved, om der er noget jeg kan gøre noget ved. Min vej er at vide mere om tingene, men jeg frygter, at de her ting der frustrerer mig, er ting som er bedre stillet når de ikke er gennemanalyseret. Jeg ved ikke om det er en rigtig måde at tænke på det på...men det er det jeg frygter.
Er det vinterdepression? Er det stress? Jeg har lyst til at gå i seng og blive der til det holder op...problemet er, at jeg har ting jeg skal og ting jeg vil med det. Det virker bare for tungt at løfte....
Og det er så der jeg plejer at skulle skære ting fra...og alting forpligter og alting er ting jeg har forpligtet mig til fordi det gør mig glad....Men jeg tror der er kommet lidt flæsk jeg måske kan gøre noget ved...Måske...:-/ det er nok et sted at starte i hvert tilfælde...
Hmm.....Hvad har jeg egentligt af forpligtelser tænker jeg lige? Er der et gyldent nummer for hvor meget jeg rumme?
Skole
Familie
Varulv
Band
Trio?
Minilarp
Træning
Finde praktik
- så er der festen som jeg prøver at få gevet slip på- og som allerede er ved at lette lidt af presset synes jeg...
Der er et eller andet i mig om min økonomi som jeg ikke kan sætte fingeren på. Om det er fordi jeg ville ønske mine penge kunne trippeldoble ved ren artighed ved jeg ikke...Det føles lidt sådan...Altså at jeg har en barnlig forhåbning om, at jeg liige om lidt kan rejse verden rundt hvis jeg bare holder leveomkostningerne nede til rugbrød og æbler.
Men det er vel dét...altså en af tingene der er galt...at jeg går med mine håb og er et human becoming...og når jeg er glad er jeg et being...Men det føles som becoming lidt for meget når jeg trister løs...Det hjælper dog som altid at skrive det ned. Jeg skal huske huske huske det.
Jeg har altid tænkt det som, at hvis jeg havde et tredie rum i min lejlighed, så skulle det være et musikrum...men måske burde jeg tænke i et form for helligt sted. Tanken strejfer mig til tider og slår mig altid som en god pointe, men det glider altid af.
En anden ting jeg til tider overvejer er, at droppe noget computertid. Romantiseret, så står det som en tilstand hvor jeg ville have en masse tid til en masse andet. Men...Når jeg tænker over det, så rammer det mig hvor ensom jeg ville føle mig. Jeg ved ikke om det er noget jeg burde prøve og håndtere og se hvad der skete. Se om mit liv ville finde en anden genklang?
Det der skræmmer mig er, at jeg bor alene, rejser på arbejde alene, spiser alene og lige nu lever et liv, hvor jeg ikke lægger mærke til det. Burde jeg det? Ville det blive nemmere at ændre det? Er jeg egentligt utilfreds med det?
Egentlig...Hmm...Egentligt er det mere sådan, at jeg synes jeg burde være utilfreds med det og at jeg har en (måske idealiseret) ide om, at jeg ville blive mere produktiv og mere socialt engageret og derfor mere elsket og sucessfuld.
Er det rigtigt? Er dét nøglen?
Hvad jeg kan mærke lige nu er helt sikkert, at for at få de ting gjort jeg skal så vil bliver jeg nød til at have færre ting jeg er forpligtet til som ikke er dødsensvigtige. Det virker bare ikke, at jeg bekymrer mig løs om rengøring til en fest, når jeg skal skrive pensumliste.
Men den her tid er virkeligt svær...Jeg har ikke så meget lyst som jeg ville ønske. Og det er generelt. Lyst er så utroligt effektivt til at drive når der ikke er overskud, men manglen på lyst og det at jeg kun pletvist mærker ambitionsdrive er hårdt at danse med.
og nu sidder jeg igen uden lyst til at sove og mærker, hvordan det at forblive vågen løfter humøret...det fucker imorgen op og skal nok bringe mig massere af ulykke...men ligenu er det rart at være til...hjernen er en fucked op mekanisme :-/
onsdag den 2. januar 2013
nytårstanker dagen derpå
der er ting der roder i mit hoved og den nytårsforløsning som jeg naivt håbede på kom ikke- thi verden er som den er ligemeget hvor meget jeg så fiser rundt og ønsker. Men jeg kan ikke få hul på bylden og det irriterer mig grænseløst.
Mit tømmerflåde er landet. Jeg vader rundt her på land, men enten er det fordi jeg ikke har et landkort eller fordi jeg ikke ved hvor jeg vil hen. Måske er det fordi jeg har fundet et skattekort men ikke er sikker på om jeg tror på det....
Hmm....
Jeg tror jeg har brug for at prioritere...Jeg har nogle ting i min verden som ikke gør mig glad. Jeg har ting som helt bestemt gør mig glad. Hvordan holder jeg op med at gøre og lade de ting ske som jeg ikke er glad for?
Jeg er meget meget glad for vores skoleprojekt. Jeg er glad ved mit studie og at jeg har fået nogle værktøj som jeg synes udvikler mig som musiker. Jeg elsker min familie og har nogle venner som jeg er glad for at se. Jeg savner mit band.
Jeg er træt af tømmermænd. Jeg er træt af rod med mine følelser. Jeg er træt af ambivalens.
Nu skal der mere styr på det.
Jeg ville ønske jeg havde penge. Jeg ved ikke om det nogensinde bliver penge nok? det frygter jeg. Men jeg ville ønske jeg havde penge til at tage til england og komme tættere på nogle af de mange mange ting jeg elsker derfra. Jeg ønsker mig at tage til Tam, til en intelligence squared debat, til en qi optagelse, til en red dwarf fanfestival. Hmm....
Jeg har været helt vanvittigt skruk...men ligenu så kigger jeg på min ovensforstående ønskeliste...og hvis valget bliver imellem de ting og et barn, så sætter det faktisk tingene lidt i et andet lys. Jeg er sku så snot forvirret i øjeblikket...men...jeg vil ud og på nogle eventyr altså!
Hmm... jeg tænker, at grunden til at den her desperate utilfredshed med mit liv har haft så solidt et greb...well...jeg tænker stadigvæk over det. Jeg er virkeligt ikke sikker.
konkrete ting er ikke som jeg havde forestillet mig eller nødvendigvis som jeg ville vælge det. Men det er jo ikke noget nyt. Og nu har jeg så brugt en hel nat på at spekulere og jeg kun en snert af lyst til at sove. Min upraktiske form for meditation
Mit tømmerflåde er landet. Jeg vader rundt her på land, men enten er det fordi jeg ikke har et landkort eller fordi jeg ikke ved hvor jeg vil hen. Måske er det fordi jeg har fundet et skattekort men ikke er sikker på om jeg tror på det....
Hmm....
Jeg tror jeg har brug for at prioritere...Jeg har nogle ting i min verden som ikke gør mig glad. Jeg har ting som helt bestemt gør mig glad. Hvordan holder jeg op med at gøre og lade de ting ske som jeg ikke er glad for?
Jeg er meget meget glad for vores skoleprojekt. Jeg er glad ved mit studie og at jeg har fået nogle værktøj som jeg synes udvikler mig som musiker. Jeg elsker min familie og har nogle venner som jeg er glad for at se. Jeg savner mit band.
Jeg er træt af tømmermænd. Jeg er træt af rod med mine følelser. Jeg er træt af ambivalens.
Nu skal der mere styr på det.
Jeg ville ønske jeg havde penge. Jeg ved ikke om det nogensinde bliver penge nok? det frygter jeg. Men jeg ville ønske jeg havde penge til at tage til england og komme tættere på nogle af de mange mange ting jeg elsker derfra. Jeg ønsker mig at tage til Tam, til en intelligence squared debat, til en qi optagelse, til en red dwarf fanfestival. Hmm....
Jeg har været helt vanvittigt skruk...men ligenu så kigger jeg på min ovensforstående ønskeliste...og hvis valget bliver imellem de ting og et barn, så sætter det faktisk tingene lidt i et andet lys. Jeg er sku så snot forvirret i øjeblikket...men...jeg vil ud og på nogle eventyr altså!
Hmm... jeg tænker, at grunden til at den her desperate utilfredshed med mit liv har haft så solidt et greb...well...jeg tænker stadigvæk over det. Jeg er virkeligt ikke sikker.
konkrete ting er ikke som jeg havde forestillet mig eller nødvendigvis som jeg ville vælge det. Men det er jo ikke noget nyt. Og nu har jeg så brugt en hel nat på at spekulere og jeg kun en snert af lyst til at sove. Min upraktiske form for meditation
onsdag den 12. december 2012
Praktiktanker og gøgl - 2 dage tilbage " lærerpersona"
Idag har jeg afsluttet praktik med en 5 klasse og konstateret, at jeg ikke kan lære nogen at synge en sang, samtidigt med at jeg ser becifringerne for første gang. Fair call - så er det prøvet.
Jeg har også kørt rytmikforløb med 7b's drenge og derefter piger og det virkede rigtig godt. 7'bs drenge var svære at styre, jeg fik at vide af B at jeg måske skulle passe på med at være sur og jeg satte en elev over og kigge på et ur i 5 minutter... Sådan viste det sig at jeg var i den situation og jeg har det hverken godt eller dårligt med det- såen bare " it is what it is" - det er hvad jeg gjorde i de omstændigheder.
Jeg kan ikke lige overskue at resumere undervisningen idag, men jeg gentager noget af showet imorgen og kommer til at gøre det, om ikke andet så bagefter.
Det jeg tænker over er hvordan de her praktiklærer og skolen generelt virker somom den organiserer sit klasserum....Det er meget mindre praktik 1 og meget mere " enhver lærer kender sine elever og har sin måde at snakke med dem individuelt på"...Og der bliver jeg lidt...well...PAAAAAAAAAAAAAHHHH! dét er ikke metode!!! det er kun "lærerens egen personlighed" - og det gør ikke en klasse nem at undervise for andre. Det virker umiddelbart mærkeligt at være imod at tage individuelle hensyn. Men problemet er, at det altid vil være mere farvet af hvad, hvem, hvordan man som lærer lige dér vurderer situationen alligevel, så det må være et bedre udgangspunkt at have fastlagt hvilken form for klasseorden man ønsker sig.
Og her tænker jeg så,...i denne praktik har jeg været ret anonym i forhold til mine elever. Ment på den måde, at de ved hvor gammel jeg ca er og så at jeg er lærerstuderende...men i forhold til de andre praktikker så har de her 4 klasser virkeligt ikke haft meget tid til at lære mig at kende.
Der er et eller andet værdifuldt ved at være et menneske med holdninger i rummet - både i forhold til hvad man er til for...hvorfor man underviser...og hvad man synes ting skal være i et klasselokale.
Jeg har også kørt rytmikforløb med 7b's drenge og derefter piger og det virkede rigtig godt. 7'bs drenge var svære at styre, jeg fik at vide af B at jeg måske skulle passe på med at være sur og jeg satte en elev over og kigge på et ur i 5 minutter... Sådan viste det sig at jeg var i den situation og jeg har det hverken godt eller dårligt med det- såen bare " it is what it is" - det er hvad jeg gjorde i de omstændigheder.
Jeg kan ikke lige overskue at resumere undervisningen idag, men jeg gentager noget af showet imorgen og kommer til at gøre det, om ikke andet så bagefter.
Det jeg tænker over er hvordan de her praktiklærer og skolen generelt virker somom den organiserer sit klasserum....Det er meget mindre praktik 1 og meget mere " enhver lærer kender sine elever og har sin måde at snakke med dem individuelt på"...Og der bliver jeg lidt...well...PAAAAAAAAAAAAAHHHH! dét er ikke metode!!! det er kun "lærerens egen personlighed" - og det gør ikke en klasse nem at undervise for andre. Det virker umiddelbart mærkeligt at være imod at tage individuelle hensyn. Men problemet er, at det altid vil være mere farvet af hvad, hvem, hvordan man som lærer lige dér vurderer situationen alligevel, så det må være et bedre udgangspunkt at have fastlagt hvilken form for klasseorden man ønsker sig.
Og her tænker jeg så,...i denne praktik har jeg været ret anonym i forhold til mine elever. Ment på den måde, at de ved hvor gammel jeg ca er og så at jeg er lærerstuderende...men i forhold til de andre praktikker så har de her 4 klasser virkeligt ikke haft meget tid til at lære mig at kende.
Der er et eller andet værdifuldt ved at være et menneske med holdninger i rummet - både i forhold til hvad man er til for...hvorfor man underviser...og hvad man synes ting skal være i et klasselokale.
fredag den 7. december 2012
praktik fredag 5d
en times undervisning. Indstudering af decembersangen. Fik god feedback om, at lade dem have mere flow og stole på deres musikalitet ( som jeg formulerede det)
alt i alt en fin time og ikke så meget at skrive om dét. - Vi startede med at arbejde med at forstå måden sangen var skrevet op på, og så læste de en sætning op hver agtigt, da jeg spottede at de ikke var så gode til at læse den i kor. Det gode ved det var også, at jeg havde hver enkelt engageret.
Træt, en uge tilbage, det virker fint, glæder mig til ferie og tidsfordriv, hygge og hjemmeliv det december og julen er på vej ;)
alt i alt en fin time og ikke så meget at skrive om dét. - Vi startede med at arbejde med at forstå måden sangen var skrevet op på, og så læste de en sætning op hver agtigt, da jeg spottede at de ikke var så gode til at læse den i kor. Det gode ved det var også, at jeg havde hver enkelt engageret.
Træt, en uge tilbage, det virker fint, glæder mig til ferie og tidsfordriv, hygge og hjemmeliv det december og julen er på vej ;)
onsdag den 5. december 2012
praktik onsdag uge 3
Så har jeg undervist en masse børn i grundlæggende nodelære. Rugbrødsundervisning kunne man være fristet til at kalde det. Jeg må indrømme at de tre timer jeg har haft - med tre hold børn- har bombet mit hoved så meget, at jeg ikke kan huske hvordan den første time gik!
Altså udover at det gik ret fint.
Jeg har gennemgået rytmer i noder ud fra konceptet om et koordinatsystem. Y aksen er tonehøjde og X aksen er bevægelse i tid. Idag har vi fokuseret på tid og på nodetyper. Det kører over i noget brøkregning hvor at 5b ikke fik så meget af den men noget ( så vidt jeg husker - jeg havde dem først) og 7b's drenge og derefter piger fik noget af brøkeriet. Jeg synes f.eks at hele konceptet om punkterede noder er en fabelagtig ting når det kommer til brøkregning og udfordring.
Med 7b's drenge tog vi hele undervisningen siddende, og bagefter spurgte læreren om jeg ikke skulle have haft dem op på gulvet! - altså...i situationen var jeg påvirkelig og sagde " jo det burde jeg have prøvet at få tid til"...men virkeligt? Skal al musikundervisning have noget sukker oveni? Må der ikke være hele 45 minutter uden noget gøgl? Jeg er vidst virkeligt den ubarmhjertige lærer for jeg sidder nu og tænker tilbage og synes FUCK det! Fuck gehørlærte sange og frem med nogle kompetancer. Jeg kan sku ikke huske en skid jeg lærte i folkeskolens musik- for den sags skyld heller ikke i gymnasiet! Jeg har tilkæmpet mig ting via privatlærere og så har Dark sat resten på plads. Det virker på mig som quick-fixes når vi skal spille. Jeg kan sagtens følge at vi skal have noget der er engagerende- men med min egen klasse ville vi forhåbentligvis få nogle udfordringer og noget "jay vi kan bruge vores ting til noget" ud af det i stedenfor.
Hvis der var tid ville jeg gerne have dem til at skabe ting selv, men jeg har ikke fået forklaret om der er ressourcer til det og derfor er det svært at forberede forløb når der heletiden er "hmm mon der overhoved er papier og skrivedimser deroppe i det musiklokale"...Christ...hvis jeg havde en klasse i musik ville jeg dælme insistere på at der skulle være nodepapier!
Anywas...7b's drenge havde jeg for meget materiale til og måtte stoppe en rytmelæsningsøvelse med halvvejs...7b's piger kom for hurtigt igennem materialet og vi ende med at synge.
konklusion på det er: at erfaring må komme med hvad der tager hvor meget tid.
Så jeg gennemgik de forskellige nodeværdier med dem allesammen og med 7b's drenge udleverede jeg så en sang hvor jeg bad dem om at sige nodeværdierne i en takt hver - dette nåede vi ikke super langt med, men jeg overvejer at repetere dem igen. De var generelt med, men nogle af dem var næsten umulige at engagere i opløbet. Til gengæld var den direkte applikation ret fin - altså alle kunne deltage (ikke gøre det fejlfrit) når de skulle læse en takt.
Med 7b's piger gennemgik jeg toneværdierne ned til 1/16 dele og derefter gik vi på gulvet og klappede dem ( jeg føler lidt det var efter press fra læreren nu jeg kigger tilbage) og jeg synes ikke det gav så meget. Derefter læste de nogle rytmeeksempler jeg havde skrevet på tavlen og derefter klappede de dem. Til sidst sang vi " decembersangen" simpelthen fordi der var tid tilbage. Jeg ville sådanset gerne have brugt den samme øvelse som med 7b's drenge, men med pigerne havde jeg ikke forklaret overbindinger og punkteringer så det gled lidt.
Imorgen tror jeg at jeg vil afprøve min første ting igen - eventuelt med nogle bedre rytmenoder hvis jeg kan finde dem.
---------------------------
en måde jeg er endt med at holde styr på dem er, at når nogen "ikke kan sidde ved siden af hinanden" så flytter jeg en. Det er lidt interessant i forhold til et " almindeligt" klasselokale hvor man ejer sin egen plads. Det er den mest smertefrie og hurtige og uforstyrrende måde at stoppe noget der kan eskalere eller bare fortsætte med at være forstyrrende. Om det virker i længden har jeg jo ingen anelse om.
Altså udover at det gik ret fint.
Jeg har gennemgået rytmer i noder ud fra konceptet om et koordinatsystem. Y aksen er tonehøjde og X aksen er bevægelse i tid. Idag har vi fokuseret på tid og på nodetyper. Det kører over i noget brøkregning hvor at 5b ikke fik så meget af den men noget ( så vidt jeg husker - jeg havde dem først) og 7b's drenge og derefter piger fik noget af brøkeriet. Jeg synes f.eks at hele konceptet om punkterede noder er en fabelagtig ting når det kommer til brøkregning og udfordring.
Med 7b's drenge tog vi hele undervisningen siddende, og bagefter spurgte læreren om jeg ikke skulle have haft dem op på gulvet! - altså...i situationen var jeg påvirkelig og sagde " jo det burde jeg have prøvet at få tid til"...men virkeligt? Skal al musikundervisning have noget sukker oveni? Må der ikke være hele 45 minutter uden noget gøgl? Jeg er vidst virkeligt den ubarmhjertige lærer for jeg sidder nu og tænker tilbage og synes FUCK det! Fuck gehørlærte sange og frem med nogle kompetancer. Jeg kan sku ikke huske en skid jeg lærte i folkeskolens musik- for den sags skyld heller ikke i gymnasiet! Jeg har tilkæmpet mig ting via privatlærere og så har Dark sat resten på plads. Det virker på mig som quick-fixes når vi skal spille. Jeg kan sagtens følge at vi skal have noget der er engagerende- men med min egen klasse ville vi forhåbentligvis få nogle udfordringer og noget "jay vi kan bruge vores ting til noget" ud af det i stedenfor.
Hvis der var tid ville jeg gerne have dem til at skabe ting selv, men jeg har ikke fået forklaret om der er ressourcer til det og derfor er det svært at forberede forløb når der heletiden er "hmm mon der overhoved er papier og skrivedimser deroppe i det musiklokale"...Christ...hvis jeg havde en klasse i musik ville jeg dælme insistere på at der skulle være nodepapier!
Anywas...7b's drenge havde jeg for meget materiale til og måtte stoppe en rytmelæsningsøvelse med halvvejs...7b's piger kom for hurtigt igennem materialet og vi ende med at synge.
konklusion på det er: at erfaring må komme med hvad der tager hvor meget tid.
Så jeg gennemgik de forskellige nodeværdier med dem allesammen og med 7b's drenge udleverede jeg så en sang hvor jeg bad dem om at sige nodeværdierne i en takt hver - dette nåede vi ikke super langt med, men jeg overvejer at repetere dem igen. De var generelt med, men nogle af dem var næsten umulige at engagere i opløbet. Til gengæld var den direkte applikation ret fin - altså alle kunne deltage (ikke gøre det fejlfrit) når de skulle læse en takt.
Med 7b's piger gennemgik jeg toneværdierne ned til 1/16 dele og derefter gik vi på gulvet og klappede dem ( jeg føler lidt det var efter press fra læreren nu jeg kigger tilbage) og jeg synes ikke det gav så meget. Derefter læste de nogle rytmeeksempler jeg havde skrevet på tavlen og derefter klappede de dem. Til sidst sang vi " decembersangen" simpelthen fordi der var tid tilbage. Jeg ville sådanset gerne have brugt den samme øvelse som med 7b's drenge, men med pigerne havde jeg ikke forklaret overbindinger og punkteringer så det gled lidt.
Imorgen tror jeg at jeg vil afprøve min første ting igen - eventuelt med nogle bedre rytmenoder hvis jeg kan finde dem.
---------------------------
en måde jeg er endt med at holde styr på dem er, at når nogen "ikke kan sidde ved siden af hinanden" så flytter jeg en. Det er lidt interessant i forhold til et " almindeligt" klasselokale hvor man ejer sin egen plads. Det er den mest smertefrie og hurtige og uforstyrrende måde at stoppe noget der kan eskalere eller bare fortsætte med at være forstyrrende. Om det virker i længden har jeg jo ingen anelse om.
Overordnet status og betragtninger om undervisning og tvang. Praktik dag 4 ( syg hjemme men tænker en masse)
jeg er simpelthen så frustreret over ikke at have nogen sparring. Altså...Det går vidst fint men jeg er ved at brække mig over frustrationen ved situationen og jeg har ikke værktøj til at overskue det, samt ikke nogen at vende det med så jeg eventuelt kunne få en anden vinkel på det.
Jeg har fået lettet hjertet idag- netop med vinkel- men det holder hårdt i øjeblikket. Jeg tror virkeligt jeg bliver nød til at hive fat i folk og sørge for at se dém der kan holde mine rants ud og som kan møde mig i det ( ikke at de behøver at give mig ret - bare de kan rumme det)
Jeg har fået lettet hjertet idag- netop med vinkel- men det holder hårdt i øjeblikket. Jeg tror virkeligt jeg bliver nød til at hive fat i folk og sørge for at se dém der kan holde mine rants ud og som kan møde mig i det ( ikke at de behøver at give mig ret - bare de kan rumme det)
Abonner på:
Opslag (Atom)