Der er noget galt og jeg kan ikke sætte fingeren på det. Er jeg melankolsk? Måske. Er jeg i gang med en 30 års krise? Måske?
Når jeg kigger på enkeltkomponenterne i mit liv, så er jeg ret vild med næsten alle ingredienserne. Men det er som om det ikke virker når hele retten er pløjet sammen.
Jeg ved det virkeligt ikke. Måske er det fordi der er nogle ting der skal fjernes fra blandingen, eller måske er det fordi der mangler den ene eller den lille håndfuld ting/personer/aktiviteter som får det til at gå op i en højere enhed. Citronen til at skære igennem al fedtet, peberet og saltet til at vække smagsløgene...et eller andet.
Jeg er rastløs og utilpas, vandrelysten og utidig. Det roder rundt og selvom jeg bliver mere klarsynet og øver mig i at se tingene for hvad de har af betydning for mig, så giver det ikke nødvendigvis mere opløftning.
Hele verden kører videre og det roterer altid dumme veje. Jeg er ikke vild med hvad der sker og tingene har en tendens til at gentage sig i fjollede mønstre. Alt fra gruppedannelser til tiltrækningsmønstre hænger mig ud af halsen, men det er ting som jeg ikke ved, om der er noget jeg kan gøre noget ved. Min vej er at vide mere om tingene, men jeg frygter, at de her ting der frustrerer mig, er ting som er bedre stillet når de ikke er gennemanalyseret. Jeg ved ikke om det er en rigtig måde at tænke på det på...men det er det jeg frygter.
Er det vinterdepression? Er det stress? Jeg har lyst til at gå i seng og blive der til det holder op...problemet er, at jeg har ting jeg skal og ting jeg vil med det. Det virker bare for tungt at løfte....
Og det er så der jeg plejer at skulle skære ting fra...og alting forpligter og alting er ting jeg har forpligtet mig til fordi det gør mig glad....Men jeg tror der er kommet lidt flæsk jeg måske kan gøre noget ved...Måske...:-/ det er nok et sted at starte i hvert tilfælde...
Hmm.....Hvad har jeg egentligt af forpligtelser tænker jeg lige? Er der et gyldent nummer for hvor meget jeg rumme?
Skole
Familie
Varulv
Band
Trio?
Minilarp
Træning
Finde praktik
- så er der festen som jeg prøver at få gevet slip på- og som allerede er ved at lette lidt af presset synes jeg...
Der er et eller andet i mig om min økonomi som jeg ikke kan sætte fingeren på. Om det er fordi jeg ville ønske mine penge kunne trippeldoble ved ren artighed ved jeg ikke...Det føles lidt sådan...Altså at jeg har en barnlig forhåbning om, at jeg liige om lidt kan rejse verden rundt hvis jeg bare holder leveomkostningerne nede til rugbrød og æbler.
Men det er vel dét...altså en af tingene der er galt...at jeg går med mine håb og er et human becoming...og når jeg er glad er jeg et being...Men det føles som becoming lidt for meget når jeg trister løs...Det hjælper dog som altid at skrive det ned. Jeg skal huske huske huske det.
Jeg har altid tænkt det som, at hvis jeg havde et tredie rum i min lejlighed, så skulle det være et musikrum...men måske burde jeg tænke i et form for helligt sted. Tanken strejfer mig til tider og slår mig altid som en god pointe, men det glider altid af.
En anden ting jeg til tider overvejer er, at droppe noget computertid. Romantiseret, så står det som en tilstand hvor jeg ville have en masse tid til en masse andet. Men...Når jeg tænker over det, så rammer det mig hvor ensom jeg ville føle mig. Jeg ved ikke om det er noget jeg burde prøve og håndtere og se hvad der skete. Se om mit liv ville finde en anden genklang?
Det der skræmmer mig er, at jeg bor alene, rejser på arbejde alene, spiser alene og lige nu lever et liv, hvor jeg ikke lægger mærke til det. Burde jeg det? Ville det blive nemmere at ændre det? Er jeg egentligt utilfreds med det?
Egentlig...Hmm...Egentligt er det mere sådan, at jeg synes jeg burde være utilfreds med det og at jeg har en (måske idealiseret) ide om, at jeg ville blive mere produktiv og mere socialt engageret og derfor mere elsket og sucessfuld.
Er det rigtigt? Er dét nøglen?
Hvad jeg kan mærke lige nu er helt sikkert, at for at få de ting gjort jeg skal så vil bliver jeg nød til at have færre ting jeg er forpligtet til som ikke er dødsensvigtige. Det virker bare ikke, at jeg bekymrer mig løs om rengøring til en fest, når jeg skal skrive pensumliste.
Men den her tid er virkeligt svær...Jeg har ikke så meget lyst som jeg ville ønske. Og det er generelt. Lyst er så utroligt effektivt til at drive når der ikke er overskud, men manglen på lyst og det at jeg kun pletvist mærker ambitionsdrive er hårdt at danse med.
og nu sidder jeg igen uden lyst til at sove og mærker, hvordan det at forblive vågen løfter humøret...det fucker imorgen op og skal nok bringe mig massere af ulykke...men ligenu er det rart at være til...hjernen er en fucked op mekanisme :-/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar