Så er det stilnet af og forhåbentligvis jævnet ud for denne gang. Det har været en god dag og små spirer af håb rykker. Jeg har investeret i fremtiden igen og har følelsen af, at det nu er min tur til at hælde benzin på motoren. Det er faktisk helt ok i en gruppeindsats og det føles super godt at jeg faktisk kan, når nu turen er min. Hverdagen er tilbage i hoved og blodet brænder lidt mindre.
Jeg er træt og slidt og vinterramt, men lige nu føles det som den samme vintertræghed alle andre fiser rundt med. Galden er dog slugt men ikke væk. Jeg har umiddelbart ikke lyst til at tale så meget om den og har lyst til at holde mig lidt for mig selv.
Ind i skallen kravler hun og venter på forår...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar