og alt muligt andet. Det kører meget rundt i mit hoved de her dage. Bachelorskrivningslandet, venskabslandskabet, hobbyøerne. De er alle sammen i flux. Jeg har den mest bipolare oplevelse af både at have en større ro...en sikrere forankring i det væsen som er opsummeringen og kernen. Men...Well det har også medført, at jeg endnu engang har skåret nogle bånd og endnu engang har skærpet og forandret min hverdag.
Det jeg sidder og tygger på er, at i skrivende stund føles det ikke som om jeg bliver gladere af at skære bånd...Eller..:Det er såen en regnskabsmæssig opsummering som ikke giver umiddelbare hjertespjæt, fordi at det mest er ting der ikke længere pisser mig af. Eller ikke længere gør mig ked af det. Eller ikke længere faciliterer min selvdestruktion... Såeh... Det føles ikke rigtigt som om ting bliver bedre, bare at de bliver mindre slemme.
Og...altså...at jeg kan håndtere angs og bliver bedre til at overleve søvnhelvede ændrer ikke på, at jeg igen i nat havde præ-angst kropshelvede og brugte en time på at falde til ro.
Taget i betragtning af, hvor mange fantastiske ting jeg går glip af, hvor mange festivaller og "ikke smørhuls-søvn-situationer" som det har skræmt mig fra, så er dét at jeg i det små er ved at have nogle værktøj, ikke ligefrem den jublende åbenbaring af serotonin som en reel forbedring antageligvist ville give.
Åh ak og ve. Søndag aften småtræt giver gnavne updates, hvilket er lidt åndsvagt, da weekenden har været fabelagtig og ugen ret så skøn. Det er bare nu, i træthedens ugidelighed, at klynkeren kommer frem.
Jeg tror det er fordi, at når jeg opsummerer så bliver det mere som en enhed til sammenligning og så begynder de dumme ting hvor jeg sidestiller med hvad jeg ville ønske mig, kunne forestille mig, begærer fra andre og alt det andet crap. Hm.... Min sjæl trænger virkeligt til massage. Først tænkte jeg, at jeg trænger til at få trykket hvad det end er for en byld jeg har på mit indre...men det er et agressivt metafor og antager at det hele handler om en betændelsestilstand. Massage...nænsom behandling af de anspændte og stenhårde dele af mine ængstelige fremtidshåb og måske ville de så være mindre smertefulde og skabe mindre gener midt i oplevelsen af nutiden.
søndag den 2. februar 2014
tirsdag den 14. januar 2014
Menneskydyret i systemfængslet
Jeg går og tygger på noget jeg har genopdaget. En af de her ting hvor, at det i perioder har været åbenlyst og hvor det så er sevet ud af mit syn på verden og livet. Lidt ligesom når jeg glemmer at jeg skal dø, men bare hvor det er noget jeg ikke har tænkt på i meget længere tid. Måske har jeg aldrig tænkt over det på den her måde nogen sinde før. Måske er det først nu, hvor jeg danser rundt og tænker over selv-dressering i forhold til selv-moderation at den her civilisering står frem som noget at undersøge.
Måske har jeg aldrig tænkt over os som menneskedyr på denne måde, fordi det er første gang mine tanker er nået herhen, hvor jeg også er en relativt fuldt realiseret feministisk normkritiker. Jeg kan forestille mig, at når jeg før i tiden har tænkt over det at være et menneskedyr, så har det været fyldt med evo-psyk-normativt jæger/samler og vildyr/moderdyr og bæstet/det feminine floskler og aldrig nået længere.
Nu - på den anden side af det crap, sidder jeg og vil modere mit alkoholforbrug, alt imens jeg hører en roman om et menneske der forener sig med en ulvs tanker. Og om hvordan hans papfar dresserer ham til at spile som et menneske og ikke proppe sig fordi der er mere mad.
Jeg ved ikke om jeg kan det selv. Det får mig virkeligt til at tænke. Tænke over at bo i det kolde nord og skulle planlægge så meget fremad i sit liv og hvor mange stressede og deprimerede folk vi har. Mon depression også kan blive forværret af mængden af fremadtænkning man skal gøre...afstanden fra lyst og planlægning af noget frem til fuldbyrdelsen.
Tænke over at vi rollespiller varulve og hvad de her tanker kan få mig hen til i forhold til at spille anderledes.
Tænke over, hvornår vi som samfund og menneskekultur direkte lyver over for os selv i skellet imellem vores meddyr og os, og hvornår vi er spot on og faktisk beskriver en eksisterende forskel.
Får mig til at tænke over min tiltrækning og hvad der er fornuftigt at lytte til. - Myten om varulven er klart en skrækhistorie...og lige nu slår den mig som en skrækhistorie om folk der giver efter for trangen til at smide den påtvungne civilisation...men jeg havde ikke før overvejet at det kunne være klassikeren " fordi det spejler hvad vi alle sammen hemmeligt ville ønske os". Jeg har altid tænkt det som " angsten for at naboen er mere primitiv" - hvilket det nok også er originalt, men lige nu kilder den mig også den anden vej.
Ulven kommer ikke frem når det er fuldmåne, men når mennesket er for fyldt med regler og påbud og overmenneskelige og udyriske krav. Så drikker vi os til savlende bæster, vi slår og flår, vi bryder en tilfældig trafikregel eller social norm for at finde tilbage til en plads uden for. Uden for spindet, rammerne, den kunstige konstruktion. Fordi det hele er konstrueret. Det hele er noget vi har aftalt.
Men...Spørgsmålet er vidt ikke, om det er dårligt vi har aftalt alle de her ting. At vi har aftalt nogle premisser for civiliserethed. Det er bare både noget ubrugeligt rod, hvis alle såen " beskeder fra grupper større end en selv" har lige meget vægt og det er også noget rod hvis alting hele tiden skal være noget man forholder sig kritiskt til. Samtidigt er der intet overhoved, der har kunne føres 100% videre fra genereation til generation uden at der går skår af enten generarionerne eller metoderne. Så lige meget hvad vil civiliseren være et arbejde i sig selv.
Der er en stille sexuel revolution i gang og lige i øjebilkket lader den en masse frihed løs. Jeg synes jeg har identificeret et sted, hvor jeg vil civilisere mig frem for bare at være dresseret. Jeg har fået interesse for begrebet mådehold og moderation og jeg tænker meget over forskellen på at vælge en modereret tilgang frivilligt frem for at dressere mig til det. Hvis jeg får folk til ikke at give mig mere alkohol ( f.eks) så har jeg ikke selv fundet vejen til at moderere min oprindelige grådighed/umættelighed. Hvis jeg kun tager så og så mange penge med, så dresserer jeg mig eller håndterer mig, frem for at finde grunden til og/forståelsen for/åbningen til at moderere mig selv og finde mådeholdet.
Det er meget crazy, at så meget af vores kapitalistiske system er supertunet til, at triggere vores impulser. Alt fra busreklamer til butiksindretninger og lydkullisser er smedet sammen til at gå efter vores impulser frem for hvad vi søger at civilisere os til. Det har aldrig været mere massivt og det har aldrig været mere komplekst at være menneske. Samtidigt skælder man mere ud på og viser foragt for voksne mennesker i den offentlige debat. Helt almindelige mennesker bliver infantaliseret i en tone om netop at være uciviliserede; dovne, usolidariske, umodne, ignorante. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at netop det at blive
talt til sådan, er med til at stresse og tage overskud, fra folk der i forvejen slås for at udfylde og blive inde for rammerne af livet som nordisk hyperkomplekst menneskedyr. Den byld må da briste? Altså...Er ekstrempolitikken den måde vi ser ulven komme frem? Eller bliver det brændende biler i gaderne?
Jeg bliver selv så utålmodig med mig selv. Når jeg vågner og er i dårligt humør uden at vide hvorfor, så oplever jeg at ligge der med mig selv og prøve at kommunikere! " ok er det noget i kroppen?" tjekker efter og mærker og roder. " var det en drøm " tjekker igennem og prøver at huske". Er der noget i luften? er der larm? skal der mad i eller ud af kroppen? men når jeg løber tør for spørgsmål og ikke har udredet noget, så bliver jeg nød til at ignorere hvad det end er jeg ikke forstod, så jeg kan komme videre med systemtjenesten. Om det så er mit eget system eller andres, om det er et lille system omkring sokker, eller det store omkring samfundspladspræsteren, så skal det gøres og jeg systemer mig selv igennem følelserne til jeg har nogle andre. Men...well i øjeblikket prøver jeg at lade nogle følelser styre mere- også selv om jeg ikke kan passe dem ind i tydelige forståelsesformler og det er meget...well...det føles meget free-fall engang imellem. Jeg er ikke på sikker grund og jeg kan ikke rationalisere det. Måske er det at gå imod den grundlæggende fornuft og kærlighed der ligger i civilisering, måske er det ikke...Jeg ved det ikke helt endnu. Men jeg synes det er et spændende lille område at tænke lidt rundt i.
Måske har jeg aldrig tænkt over os som menneskedyr på denne måde, fordi det er første gang mine tanker er nået herhen, hvor jeg også er en relativt fuldt realiseret feministisk normkritiker. Jeg kan forestille mig, at når jeg før i tiden har tænkt over det at være et menneskedyr, så har det været fyldt med evo-psyk-normativt jæger/samler og vildyr/moderdyr og bæstet/det feminine floskler og aldrig nået længere.
Nu - på den anden side af det crap, sidder jeg og vil modere mit alkoholforbrug, alt imens jeg hører en roman om et menneske der forener sig med en ulvs tanker. Og om hvordan hans papfar dresserer ham til at spile som et menneske og ikke proppe sig fordi der er mere mad.
Jeg ved ikke om jeg kan det selv. Det får mig virkeligt til at tænke. Tænke over at bo i det kolde nord og skulle planlægge så meget fremad i sit liv og hvor mange stressede og deprimerede folk vi har. Mon depression også kan blive forværret af mængden af fremadtænkning man skal gøre...afstanden fra lyst og planlægning af noget frem til fuldbyrdelsen.
Tænke over at vi rollespiller varulve og hvad de her tanker kan få mig hen til i forhold til at spille anderledes.
Tænke over, hvornår vi som samfund og menneskekultur direkte lyver over for os selv i skellet imellem vores meddyr og os, og hvornår vi er spot on og faktisk beskriver en eksisterende forskel.
Får mig til at tænke over min tiltrækning og hvad der er fornuftigt at lytte til. - Myten om varulven er klart en skrækhistorie...og lige nu slår den mig som en skrækhistorie om folk der giver efter for trangen til at smide den påtvungne civilisation...men jeg havde ikke før overvejet at det kunne være klassikeren " fordi det spejler hvad vi alle sammen hemmeligt ville ønske os". Jeg har altid tænkt det som " angsten for at naboen er mere primitiv" - hvilket det nok også er originalt, men lige nu kilder den mig også den anden vej.
Ulven kommer ikke frem når det er fuldmåne, men når mennesket er for fyldt med regler og påbud og overmenneskelige og udyriske krav. Så drikker vi os til savlende bæster, vi slår og flår, vi bryder en tilfældig trafikregel eller social norm for at finde tilbage til en plads uden for. Uden for spindet, rammerne, den kunstige konstruktion. Fordi det hele er konstrueret. Det hele er noget vi har aftalt.
Men...Spørgsmålet er vidt ikke, om det er dårligt vi har aftalt alle de her ting. At vi har aftalt nogle premisser for civiliserethed. Det er bare både noget ubrugeligt rod, hvis alle såen " beskeder fra grupper større end en selv" har lige meget vægt og det er også noget rod hvis alting hele tiden skal være noget man forholder sig kritiskt til. Samtidigt er der intet overhoved, der har kunne føres 100% videre fra genereation til generation uden at der går skår af enten generarionerne eller metoderne. Så lige meget hvad vil civiliseren være et arbejde i sig selv.
Der er en stille sexuel revolution i gang og lige i øjebilkket lader den en masse frihed løs. Jeg synes jeg har identificeret et sted, hvor jeg vil civilisere mig frem for bare at være dresseret. Jeg har fået interesse for begrebet mådehold og moderation og jeg tænker meget over forskellen på at vælge en modereret tilgang frivilligt frem for at dressere mig til det. Hvis jeg får folk til ikke at give mig mere alkohol ( f.eks) så har jeg ikke selv fundet vejen til at moderere min oprindelige grådighed/umættelighed. Hvis jeg kun tager så og så mange penge med, så dresserer jeg mig eller håndterer mig, frem for at finde grunden til og/forståelsen for/åbningen til at moderere mig selv og finde mådeholdet.
Det er meget crazy, at så meget af vores kapitalistiske system er supertunet til, at triggere vores impulser. Alt fra busreklamer til butiksindretninger og lydkullisser er smedet sammen til at gå efter vores impulser frem for hvad vi søger at civilisere os til. Det har aldrig været mere massivt og det har aldrig været mere komplekst at være menneske. Samtidigt skælder man mere ud på og viser foragt for voksne mennesker i den offentlige debat. Helt almindelige mennesker bliver infantaliseret i en tone om netop at være uciviliserede; dovne, usolidariske, umodne, ignorante. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at netop det at blive
talt til sådan, er med til at stresse og tage overskud, fra folk der i forvejen slås for at udfylde og blive inde for rammerne af livet som nordisk hyperkomplekst menneskedyr. Den byld må da briste? Altså...Er ekstrempolitikken den måde vi ser ulven komme frem? Eller bliver det brændende biler i gaderne?
Jeg bliver selv så utålmodig med mig selv. Når jeg vågner og er i dårligt humør uden at vide hvorfor, så oplever jeg at ligge der med mig selv og prøve at kommunikere! " ok er det noget i kroppen?" tjekker efter og mærker og roder. " var det en drøm " tjekker igennem og prøver at huske". Er der noget i luften? er der larm? skal der mad i eller ud af kroppen? men når jeg løber tør for spørgsmål og ikke har udredet noget, så bliver jeg nød til at ignorere hvad det end er jeg ikke forstod, så jeg kan komme videre med systemtjenesten. Om det så er mit eget system eller andres, om det er et lille system omkring sokker, eller det store omkring samfundspladspræsteren, så skal det gøres og jeg systemer mig selv igennem følelserne til jeg har nogle andre. Men...well i øjeblikket prøver jeg at lade nogle følelser styre mere- også selv om jeg ikke kan passe dem ind i tydelige forståelsesformler og det er meget...well...det føles meget free-fall engang imellem. Jeg er ikke på sikker grund og jeg kan ikke rationalisere det. Måske er det at gå imod den grundlæggende fornuft og kærlighed der ligger i civilisering, måske er det ikke...Jeg ved det ikke helt endnu. Men jeg synes det er et spændende lille område at tænke lidt rundt i.
søndag den 12. januar 2014
Første faste søndag?
Så. Det er søndag, jeg har tømmermænd og jeg har ikke noget jeg skal idag. Men jeg synes faktisk jeg måske skal til at have gang i at blogge igen og det vil jeg knytte til de her søndage med deres uforpligtende tomhed.
*Jeg skal drikke mindre. Det er en ting jeg siger mange gange dagen derpå, men jeg mangler at knække nøden til hvordan det sker i virkeligheden, men jeg bliver simpelthen så utroligt alkoholtørstig når jeg er igang og det minder mig meget om dengang jeg røg hash. Simpelthen. Jeg kunne blive en lille smule skæv og tænke at dét var min plan og så derefter vågne op efter at have røge en fillie all by myself. Hm... Og det vil jeg ikke. Problemet er jo at jeg vil det i øjeblikkene....Som jeg skriver det her, så virker det som et større problem en jeg går rundt og tænker det, men jeg ved ikke om det er fordi jeg nu zoomer ind på det. Hm.... Jeg tænker at det er hvad det er. Jeg tror jeg skal prøve en pause og så tænke over en bedre langtidsløsning. For pauserne virker heller ikke. I situationerne falder jeg altid i. Hmm... Hvilket for mig antyder, at jeg har mindre viljestyrke/større tendens til alkohol en jeg vil. Måske ikke mindre end man kan forvente i det små, men fordi jeg ikke kan styre eskaleringen så er det et rigtigt problem. Så...nu prøver jeg lige at tøjle det og så må jeg altså få styr på skidtet.
*Jeg skøjter rundt i mine hjertesager. Jeg har det lidt somom, at jeg er prinsen i askepot og hendes glassko er det perfekte kys. Jeg læænges efter at kysse. Længe langsomt og inderligt. Hjerteskærende langsomt. Prøvende. Med åndedrag og luft. Med tid. Med massere og massere af tid
Ellers virker tingene. Det er ret fantastisk og som altid lettere angstprovokerende at sætte ord på det.
* Jeg er i process med at skulle holde pause fra bandet. Jeg ved ikke om jeg får lyst til at lege med dem igen, men lige nu har jeg ingen. Det er en meget mærkelig følelse at være i. Det må være lidt ligesom når kærlighed holder op. Det er bare væk, og selvom jeg godt kan lide nogle af aspekterne, så er der intet i mig lige nu, der har lyst eller vilje til at reservere noget som helst, som jeg ikke ville have smidt ud ellers.
*Jeg skal drikke mindre. Det er en ting jeg siger mange gange dagen derpå, men jeg mangler at knække nøden til hvordan det sker i virkeligheden, men jeg bliver simpelthen så utroligt alkoholtørstig når jeg er igang og det minder mig meget om dengang jeg røg hash. Simpelthen. Jeg kunne blive en lille smule skæv og tænke at dét var min plan og så derefter vågne op efter at have røge en fillie all by myself. Hm... Og det vil jeg ikke. Problemet er jo at jeg vil det i øjeblikkene....Som jeg skriver det her, så virker det som et større problem en jeg går rundt og tænker det, men jeg ved ikke om det er fordi jeg nu zoomer ind på det. Hm.... Jeg tænker at det er hvad det er. Jeg tror jeg skal prøve en pause og så tænke over en bedre langtidsløsning. For pauserne virker heller ikke. I situationerne falder jeg altid i. Hmm... Hvilket for mig antyder, at jeg har mindre viljestyrke/større tendens til alkohol en jeg vil. Måske ikke mindre end man kan forvente i det små, men fordi jeg ikke kan styre eskaleringen så er det et rigtigt problem. Så...nu prøver jeg lige at tøjle det og så må jeg altså få styr på skidtet.
*Jeg skøjter rundt i mine hjertesager. Jeg har det lidt somom, at jeg er prinsen i askepot og hendes glassko er det perfekte kys. Jeg læænges efter at kysse. Længe langsomt og inderligt. Hjerteskærende langsomt. Prøvende. Med åndedrag og luft. Med tid. Med massere og massere af tid
Ellers virker tingene. Det er ret fantastisk og som altid lettere angstprovokerende at sætte ord på det.
* Jeg er i process med at skulle holde pause fra bandet. Jeg ved ikke om jeg får lyst til at lege med dem igen, men lige nu har jeg ingen. Det er en meget mærkelig følelse at være i. Det må være lidt ligesom når kærlighed holder op. Det er bare væk, og selvom jeg godt kan lide nogle af aspekterne, så er der intet i mig lige nu, der har lyst eller vilje til at reservere noget som helst, som jeg ikke ville have smidt ud ellers.
mandag den 9. december 2013
Praktik : den sidste mandag. 09/12 2013
Så har jeg haft en trepartssamtale og afsluttet et projekt i billedkunst hvor ting gik ok og også gik virkeligt galt. Jeg er utroligt træt og har ikke rigtigt fundet overskud og-eller pligtfølelse nok til at få logget så meget af den her praktikoplevelse som jeg kunne og måske burde have gjort. Om grunden til dét er, at jeg ikke ser en fremtid som praktiserende underviser er ikke 100 % sikkert men jeg tror det er grunden. Om det er dumt ved jeg ikke. Jeg gør hvad jeg kan for ikke at være negativ eller bekymret om noget jeg alligevel ikke er herre over.
Men...Evalueringensaspektet af mit undervisningsforløb med kranium i billedkunst var ikke hverken gennemtænkt nok eller stærkt nok. Jeg er glad for at det faldt mig ind hen imod slutningen af undervisningen, men jeg må indrømme at jeg ikke tænkte over det før. Det synes jeg er virkeligt interessant, fordi det viser at (som altid) så er det virkeligt tilfældigt om uaktuelle ting kommer med i ens overvejelser og jeg har virkeligt ikke gået og tænkt over evaluering. Faktisk har jeg meget lidt lyst til at blive evalueret i familiegruppen og det hár jeg tænkt over, så måske jeg bare har skubbet emnet fra mig indtil det pludselig galt.
Det var faktisk meget sjovt med den trepartssamtale. Det virkede fremmed at have min seminarielærer der med "mine" praktiklærer i starten, men som samklangen gik mere i takt med hvad vi også snakker om på seminariet, så blev seminarielæreren også pludselig " min " seminarielærer for mig og det ende med at være en oplevelse af at have en velkendt person ( som også er på éns hold ) på besøg ude på ens eventyr. Det er ikke fordi min praktik er fjentlig så det var bare generelt ret hyggeligt til sidst :)
Nu rinder ugen ud og jeg må indrømme ( måske igen? ) at jeg virkeligt ikke kan vente på at komme tilbage på seminariet, tilbage til tanker og skrivning og min egen tid uden andre folks børn. Spørgsmålet er, om det er den her tid på året, i mit liv...whatever. Jeg er vel egentligt ligeglad. Jeg er træt og jeg har lært noget og jeg er i øjeblikket dér hvor, at jeg faktisk ikke er super interesseret i at udvikle min " hverdagslærerrolle" og dog har jeg en masse indtryk, opført mig nogenlunde anstændigt, været nysgerrig og alt det gøgl. Jeg har været en fint dygtig praktikant og nu vil jeg gerne snart have fri og weekend og komme videre.
Til trepartssamtalen snakkede vi om det her med at se en anden form for pædagogik i praksis. Det tror jeg er den overordnede mest interessante og markante ting jeg tager med mig.
Men...Evalueringensaspektet af mit undervisningsforløb med kranium i billedkunst var ikke hverken gennemtænkt nok eller stærkt nok. Jeg er glad for at det faldt mig ind hen imod slutningen af undervisningen, men jeg må indrømme at jeg ikke tænkte over det før. Det synes jeg er virkeligt interessant, fordi det viser at (som altid) så er det virkeligt tilfældigt om uaktuelle ting kommer med i ens overvejelser og jeg har virkeligt ikke gået og tænkt over evaluering. Faktisk har jeg meget lidt lyst til at blive evalueret i familiegruppen og det hár jeg tænkt over, så måske jeg bare har skubbet emnet fra mig indtil det pludselig galt.
Det var faktisk meget sjovt med den trepartssamtale. Det virkede fremmed at have min seminarielærer der med "mine" praktiklærer i starten, men som samklangen gik mere i takt med hvad vi også snakker om på seminariet, så blev seminarielæreren også pludselig " min " seminarielærer for mig og det ende med at være en oplevelse af at have en velkendt person ( som også er på éns hold ) på besøg ude på ens eventyr. Det er ikke fordi min praktik er fjentlig så det var bare generelt ret hyggeligt til sidst :)
Nu rinder ugen ud og jeg må indrømme ( måske igen? ) at jeg virkeligt ikke kan vente på at komme tilbage på seminariet, tilbage til tanker og skrivning og min egen tid uden andre folks børn. Spørgsmålet er, om det er den her tid på året, i mit liv...whatever. Jeg er vel egentligt ligeglad. Jeg er træt og jeg har lært noget og jeg er i øjeblikket dér hvor, at jeg faktisk ikke er super interesseret i at udvikle min " hverdagslærerrolle" og dog har jeg en masse indtryk, opført mig nogenlunde anstændigt, været nysgerrig og alt det gøgl. Jeg har været en fint dygtig praktikant og nu vil jeg gerne snart have fri og weekend og komme videre.
Til trepartssamtalen snakkede vi om det her med at se en anden form for pædagogik i praksis. Det tror jeg er den overordnede mest interessante og markante ting jeg tager med mig.
tirsdag den 26. november 2013
Praktik tirsdag 26/11
God dag. Utroligt svært at komme op og afsted. Syg og sløj og ynkelig med alt for mange kropsbekymringer gjorde turen ud af sengen til en kamp. Til gengæld hjalp det at koge igennem i badet. Dét gentager jeg imorgen.
Skoledagen var rimeligt begivenhedsløs i de store træk, intet drama og ikke nødvendigvis nogen store åbenbaringer.
Nedslagspunkter:
3 og 4 klassetrin i min familiegruppe har jeg nu briefet i deres " kig og fotografer teknologi" opgave. Det virker til at de forstår den og deres forældre får information i fredagens nyhedsbrev. Jeg er spændt på hvor mange teknologiske udfordringer der kan komme med det når det kommer til stykket.
Jeg har arbejdet med ordbogsopslag med et par 2 klasseselever, som er på det niveau hvor stavning næsten virker og skrift er irriterende og matematik derfor er meget mere attraktivt. Jeg har sat mig et lidt personligt mål om at holde dem begge ved ilden og få dem til at blive "ordbogseksperter" - optimalt "ordbogsbegejstrede" men det er sikkert mere end jeg kan håbe på.
Min fokus-unge havde et kæmpe viskelæder med, som kunne bruges til at holde i hånden i stedet for spillekortene. Jeg så kun kortene fremme i pausen, så det har i hvert tilfælde en kortsigtet effekt. Målet er at se om vi kan finde nogle bøger på dansk som klikker. Jeg tænker også, at det kunne være fedt med noget "kold i røven nu gør jeg bare tingene", men den forsigtighed der bliver lagt for dagen i forhold til de forskellige arbejdsområder giver god mening for mig. Det er både noget med aldersgruppen og noget med usikkerheden omkring hvad der forventes i det hele tænker jeg.
- jeg overvejer at have en snak hvor eleven har mulighed for at fortælle mig hvad vedkommende selv synes er sine styrker og svagheder og gerne vil være god til, så vi kan lægge en plan. Ja..Det ville være fedt for mig at vide og det har potentialet til at være et sucessfuldt pædagogisk greb.
Skoledagen var rimeligt begivenhedsløs i de store træk, intet drama og ikke nødvendigvis nogen store åbenbaringer.
Nedslagspunkter:
3 og 4 klassetrin i min familiegruppe har jeg nu briefet i deres " kig og fotografer teknologi" opgave. Det virker til at de forstår den og deres forældre får information i fredagens nyhedsbrev. Jeg er spændt på hvor mange teknologiske udfordringer der kan komme med det når det kommer til stykket.
Jeg har arbejdet med ordbogsopslag med et par 2 klasseselever, som er på det niveau hvor stavning næsten virker og skrift er irriterende og matematik derfor er meget mere attraktivt. Jeg har sat mig et lidt personligt mål om at holde dem begge ved ilden og få dem til at blive "ordbogseksperter" - optimalt "ordbogsbegejstrede" men det er sikkert mere end jeg kan håbe på.
Min fokus-unge havde et kæmpe viskelæder med, som kunne bruges til at holde i hånden i stedet for spillekortene. Jeg så kun kortene fremme i pausen, så det har i hvert tilfælde en kortsigtet effekt. Målet er at se om vi kan finde nogle bøger på dansk som klikker. Jeg tænker også, at det kunne være fedt med noget "kold i røven nu gør jeg bare tingene", men den forsigtighed der bliver lagt for dagen i forhold til de forskellige arbejdsområder giver god mening for mig. Det er både noget med aldersgruppen og noget med usikkerheden omkring hvad der forventes i det hele tænker jeg.
- jeg overvejer at have en snak hvor eleven har mulighed for at fortælle mig hvad vedkommende selv synes er sine styrker og svagheder og gerne vil være god til, så vi kan lægge en plan. Ja..Det ville være fedt for mig at vide og det har potentialet til at være et sucessfuldt pædagogisk greb.
mandag den 25. november 2013
Praktikdag 6. Den 2 mandag
Puha eg er bombet, men sikke en oplevelse idag. Vågnede med syg i kroppen, for lidt søvn ( som altid) og en kropsubehagelig maximumopmærksomhed, fordi jeg enten burde få blødning nu eller bliver nød til at tage en graviditetstest og forholde mig til det oveni. Jeg havde på ingen måde lyst til at tage afsted og kunne på ingen måde overskue at skulle være i praktik 3 uger endnu. Jeg var virkeligt overvældet over de ting jeg burde skrive færdigt til skolen og alt hang mig ud af halsen i selvmedlidende selvynk.
Og så ankom jeg på lokation og blev glad. Altså...Stressen ved tanken om " skolelærerfunktionen" sad oppe i halsen på vejen derud, men ved ankomsten huskede jeg igen med det samme, hvor anderledes den her beskæftigelse er og hvor meget det glider på den gode måde. Jeg åndede lettet op og så var det ellers en skøn dag derfra.
I torsdags aftalte vi at jeg skulle gennemføre to ting i løbet af praktikken med fokus på den familiegruppe jeg til. Den ene ting er min praktikopgave omkring børn og visuelle indtryk i deres hverdag og den anden ting er et fokus på en tosproget elev som skal afklares om, om vedkommende kan finde sig til rette på denne type skole.
I forhold til det sidste, så er vi gået lidt igang idag. Øget opmærksomhed og tricks i forhold til "en og et" er noget vi kommer til at træne løbende og så har vi haft en snak om det her dæk spillekort som eleven altid sidder med. Indtil videre tyder vores samtale om det på, at det ikke kun handler om at være klar til at trylle for de andre, men også, at eleven har været vant til, at have en angerthingy at sidde med nogle gange. Jeg har foreslået, at eleven går hjem og ser om der kan fremfindes en dimsedims som eleven kan sidde med når der skal " tænkes med hænderne". En del af min dagsorden med eleven er simpelthen også at have nogle metasamtaler om, hvad man får ud af den her type undervisning og hvordan man kan tweake sin opførsel fra at være på grænsen til distraherende og forstyrrende til at være acceptabel.
I Billedkunst har jeg et forløb i et af værkstederne med en af de faste billedkunstlærere hvor vi arbejder med modellering af hoved. Da vi ikke havde nået at snakke, så foreslog den lærer, at vi startede idag med at have dem til at lave en " før" model i ostevoks. Det mener jeg faktisk endte ret genialt, fordi eleverne forhåbentligvis lærer noget i løbet af de næste uger og at vi derfor kan lave en udviklingssammenligning når forløbet er slut.
Imorgen skal jeg have den anden billedkunstting med 3 og 4 klasses eleverne fra min familiegruppe og nu skal jeg skrive introen til forældrene. Jeg håber det virker
Overordnet set går det rigtig godt og jeg har blod på tanden. Det er meget overraskende :)
Og så ankom jeg på lokation og blev glad. Altså...Stressen ved tanken om " skolelærerfunktionen" sad oppe i halsen på vejen derud, men ved ankomsten huskede jeg igen med det samme, hvor anderledes den her beskæftigelse er og hvor meget det glider på den gode måde. Jeg åndede lettet op og så var det ellers en skøn dag derfra.
I torsdags aftalte vi at jeg skulle gennemføre to ting i løbet af praktikken med fokus på den familiegruppe jeg til. Den ene ting er min praktikopgave omkring børn og visuelle indtryk i deres hverdag og den anden ting er et fokus på en tosproget elev som skal afklares om, om vedkommende kan finde sig til rette på denne type skole.
I forhold til det sidste, så er vi gået lidt igang idag. Øget opmærksomhed og tricks i forhold til "en og et" er noget vi kommer til at træne løbende og så har vi haft en snak om det her dæk spillekort som eleven altid sidder med. Indtil videre tyder vores samtale om det på, at det ikke kun handler om at være klar til at trylle for de andre, men også, at eleven har været vant til, at have en angerthingy at sidde med nogle gange. Jeg har foreslået, at eleven går hjem og ser om der kan fremfindes en dimsedims som eleven kan sidde med når der skal " tænkes med hænderne". En del af min dagsorden med eleven er simpelthen også at have nogle metasamtaler om, hvad man får ud af den her type undervisning og hvordan man kan tweake sin opførsel fra at være på grænsen til distraherende og forstyrrende til at være acceptabel.
I Billedkunst har jeg et forløb i et af værkstederne med en af de faste billedkunstlærere hvor vi arbejder med modellering af hoved. Da vi ikke havde nået at snakke, så foreslog den lærer, at vi startede idag med at have dem til at lave en " før" model i ostevoks. Det mener jeg faktisk endte ret genialt, fordi eleverne forhåbentligvis lærer noget i løbet af de næste uger og at vi derfor kan lave en udviklingssammenligning når forløbet er slut.
Imorgen skal jeg have den anden billedkunstting med 3 og 4 klasses eleverne fra min familiegruppe og nu skal jeg skrive introen til forældrene. Jeg håber det virker
Overordnet set går det rigtig godt og jeg har blod på tanden. Det er meget overraskende :)
tirsdag den 19. november 2013
Praktik dag 2. Sælsomme fornemmelser
Jeg ved ikke om jeg kan tage en evaluering ned i detalier lige nu overhoved. Men...Det er vel også ok.
Umiddelbare indtryk:
Lige nu virker det som om, at det er en del mindre udmattende at være lærer i den her struktur. Jo- jeg skal hele tiden kunne huske nye ting og hoppe fra emne til emne. Hoppe fra rumforståelse med små klodser, til momsberegning, til kryds og bollegrammatik i den samme periode, men det er også stimulerende. Desuden er det ikke vigtigt, at jeg er 100 % sikker på hele molevitten og det kan også stilles som opgave for eleven at finde måder at undersøge det på uden voksen-assistance. Meget interessant. Meget anderledes. - Idag har jeg lært noget om at udregne procenter som jeg ikke vidste ;)
Skolen i sig selv virker velfungerende og én ting jeg har bidt mærke i er, at læreværelset er opmærksom på, at holde en god og sund sprogtone - både om forældre, elever og process. Der bliver også sagt fra når en joke når kanten. Det finder jeg utroligt sympatisk.
Jeg har nu en aftale med én værkstedlærer om at kører et forløb som jeg basalt set har fra seminariet- hvor jeg bliver primus motor og så skal jeg besøge det andet værkested, hvor jeg tænker at arbejde, imorgen og snakke med en faglærer der normalt arbejder dér.
Hvad angår mine praktiklærere, så er det mærkeligt, at have én som jeg klikker med umiddelbart og didaktisk og så én som...well...mest bare ikke rigtig kommunikerer meget. Det er nok det der er humlen ved den situation lige nu, at den ene part ikke er så meddelsom og ikke er så utroligt kommunikerende i en situation hvor jeg hele tiden føler jeg ikke ved nok, er i risiko for at træde forkert og oplever det somom jeg har for mange ting at holde styr på. Men...Det skal nok gå. Idag er bare en lang dag og jeg får ikke mulighed for at komme i seng før klokken 23 og skal så forfærdeligt tidligt op og på job igen igen :)
Måske ikke så mange store indsigter idag...eller måske er de ikke sivet ordentligt ind.
Hmm... En af de ting jeg har opdaget virker rigtig godt med børnene er, at udfordre dem lidt til at få lavet deres ting. Jeg oplever at flere sidder og har en " ih åh det er så svært" holdning til en opgave, hvor at hvis jeg så sætter mig og siger " pladder - du kan da totalt gøre det her og du kan gøre det vildt hurtigt- kom vis mig det" - så sker det også. Jeg ved ikke om det virker i længden, om det er imod pædagogikken i gruppen, men det virker som noget der motiverer.
Bachelorting: Jeg har nu snakket med den hardwareansvarlige på skolen og fundet ud af hvem der laver pc-kørekort. Så planen er at finde tid til at snakke med den ansvarlige og tage det videre derfra.
Ekstrating - Den ene musikunderviser er tilsyneladende en skoledannende pædagog som jeg stjal mig til noget snakketid med. Han har inviteret mig til at deltage i en kursusdag han holder på skolen for nogle svenskere der vil danne skole på baggrund af hans pædagogik, så jeg får sneget noget af det der musikstads ind alligevel. Meget spændende at se hvad jeg er helt helt sikker på er en anden tilgang end den jeg lige nu er fan og bruger af og som måske bliver ændret eller udvidet i det her møde. Meget spændende indeed.
Hmm...Vidst ikke så mærkeligt jeg igen er træt i hoved. Der er sket en hel masse på sådan en helt almindelig tirsdag :)
Umiddelbare indtryk:
Lige nu virker det som om, at det er en del mindre udmattende at være lærer i den her struktur. Jo- jeg skal hele tiden kunne huske nye ting og hoppe fra emne til emne. Hoppe fra rumforståelse med små klodser, til momsberegning, til kryds og bollegrammatik i den samme periode, men det er også stimulerende. Desuden er det ikke vigtigt, at jeg er 100 % sikker på hele molevitten og det kan også stilles som opgave for eleven at finde måder at undersøge det på uden voksen-assistance. Meget interessant. Meget anderledes. - Idag har jeg lært noget om at udregne procenter som jeg ikke vidste ;)
Skolen i sig selv virker velfungerende og én ting jeg har bidt mærke i er, at læreværelset er opmærksom på, at holde en god og sund sprogtone - både om forældre, elever og process. Der bliver også sagt fra når en joke når kanten. Det finder jeg utroligt sympatisk.
Jeg har nu en aftale med én værkstedlærer om at kører et forløb som jeg basalt set har fra seminariet- hvor jeg bliver primus motor og så skal jeg besøge det andet værkested, hvor jeg tænker at arbejde, imorgen og snakke med en faglærer der normalt arbejder dér.
Hvad angår mine praktiklærere, så er det mærkeligt, at have én som jeg klikker med umiddelbart og didaktisk og så én som...well...mest bare ikke rigtig kommunikerer meget. Det er nok det der er humlen ved den situation lige nu, at den ene part ikke er så meddelsom og ikke er så utroligt kommunikerende i en situation hvor jeg hele tiden føler jeg ikke ved nok, er i risiko for at træde forkert og oplever det somom jeg har for mange ting at holde styr på. Men...Det skal nok gå. Idag er bare en lang dag og jeg får ikke mulighed for at komme i seng før klokken 23 og skal så forfærdeligt tidligt op og på job igen igen :)
Måske ikke så mange store indsigter idag...eller måske er de ikke sivet ordentligt ind.
Hmm... En af de ting jeg har opdaget virker rigtig godt med børnene er, at udfordre dem lidt til at få lavet deres ting. Jeg oplever at flere sidder og har en " ih åh det er så svært" holdning til en opgave, hvor at hvis jeg så sætter mig og siger " pladder - du kan da totalt gøre det her og du kan gøre det vildt hurtigt- kom vis mig det" - så sker det også. Jeg ved ikke om det virker i længden, om det er imod pædagogikken i gruppen, men det virker som noget der motiverer.
Bachelorting: Jeg har nu snakket med den hardwareansvarlige på skolen og fundet ud af hvem der laver pc-kørekort. Så planen er at finde tid til at snakke med den ansvarlige og tage det videre derfra.
Ekstrating - Den ene musikunderviser er tilsyneladende en skoledannende pædagog som jeg stjal mig til noget snakketid med. Han har inviteret mig til at deltage i en kursusdag han holder på skolen for nogle svenskere der vil danne skole på baggrund af hans pædagogik, så jeg får sneget noget af det der musikstads ind alligevel. Meget spændende at se hvad jeg er helt helt sikker på er en anden tilgang end den jeg lige nu er fan og bruger af og som måske bliver ændret eller udvidet i det her møde. Meget spændende indeed.
Hmm...Vidst ikke så mærkeligt jeg igen er træt i hoved. Der er sket en hel masse på sådan en helt almindelig tirsdag :)
Abonner på:
Opslag (Atom)