så er det dokumenteret. Bare et år med musik giver hjerneudvikling på den seje måde. Forbindelsen imellem de to hjernehalvdele sparker f.eks mere røv. Det er fantastisk. Man undersøger, om specielt talentfulde børn har disse hjerneudviklinger fra starten af,- og det ville ikke undre mig synderligt hvis det var således. Mozart som en blanding af disse skønne forudsætninger og måske Asberger lyder ikke fuldstændigt vanvittigt.
Men alt andet lige så ér det - hvis vi altså kalder mere sammenhæng og bedre finmotorik, samt udviklet lytteevne - positivt. Hurra hvor det virker.
Jeg ser i øjeblikket forskellige serieprogrammer fra Natural Geographics og de er virkeligt svingende i kvalitet. Men "My brilliant Brain" er indtilvidere en skøn lille nørdet kiggen indenfor.
Og det stiller nogle smukke spørgsmål op. For - og måske er det bare producernes morale der skinner igennem til mig- det virker indtilvidere somom, at det ikke bliver nemmere at have et godt liv, selvom man har unikke evner. Det er i det hele taget meget spændende, så at tygge lidt på, hvordan vi gik fra at ville være en græsk helt og enestående med enestående evner, til at ville være manden i haven med hunden og den skønne familie. Men jeg løber af sporet. Indtilvidere viser de forbløffende talenter gang efter gang, en øget hjælpeløshed. Og en øget hjælpeløshed er vel også en mindsket frihed. Hmm... Men tilgengæld er den dybde deres talenter giver dem adgang til inde for deres områder også en slags frihed. Små smukke og mega-dybe universer af specialitet.
Så nu siger de også, at stimulering som ung powerbuffer intelligensen og lærelysten hos børn. Jeg glæder mig til at fortælle det til mine kære forældre - især min mor- så hun kan vide, at det endnu mere definitivt altså var de forfærdelige skodskræv af nogle modbydelige tæver der fuckede mig up, og ikke deres ungdommelige - og måske lettere naiive og til tider geniale og til tider ubehjælpsomme- opdragelse, der kastede mig ud i både vandvid og vanføre.
Når jeg kigger på alle de ting jeg er blevet holdt tilbage af, og som jeg kæmper for at blive fri fra, så er det ikke mig problemerne har været. Selvom det altid har været der jeg har kigget. Det lyder som en åbenlys selvhjælpserkendelse og sådan er det. Hip hurra og Yes-man til hvad det har af potentiale.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar