Hmm....så fik jeg mig en blog og en indre digital dialog igen.
Jeg tænkte det måske var på tide at se hvordan det står til. Såen se om der kommer nogle lyspunkter ud af at skrive en liste eller danne et overblik.
Men jeg kan ikke rigtig få mig til det. Somom det kun holder sig tålbart fordi jeg ikke har talt det hele sammen. Den samlede katastrofe mit liv måske er i øjeblikket.
Når jeg prøver at formulere tingene i deres totalitet, så bliver det så grumt.
Hvor kommer pengene til at komme fra?
Hvor kommer meningen og hverdagen til at bygge sig fra?
Hvad bliver jeg? Hvad bliver min uddannelse til?
Hvordan kan jeg noget, uden at kunne sove?
Er dette tilværelsen? Hvorfor så holde ved den?
Hvordan kan man eksistere uden ligesindede?
Hvordan kan man eksistere hvis de eneste ligesindede man finder koster mange mange penge i timen?
Hvordan kan jeg eksistere i det her unormaliserede hjerterum?
Hvor mange gange vil jeg skrive en liste som denne? Hvornår vil jeg vælge at holde op?
Jeg kan simpelthen ikke overskue perspektivet af, ikke at skulle tilbage på dark.
Jeg kan simpelthen ikke overskue at blive ført tilbage i favnen på dark, men ikke være kommet videre og ikke kunne sove, og derfor ikke kunne hædre mine lærere, min skole, tilliden og mulighederne, og skulle gennemleve at brænde min fantastiske mulighed.
Ak havde jeg vinger, langt bort ville jeg fly, langt bort og gemme mig i ørkenen.
Sikke en verden det ville være hvor der var svar og trøst.
Sikke en verden det ville være hvor et hjerte som mit kunne synge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar