tirsdag den 26. februar 2008

Bloggen går fugl fønix

og genopstår herinde i sin nye og forbedrede form. Lad www.dmonique.blogbar.dk svæve i cyberspace sålænge den ønsker det. Lad den være vidne til al den galde og greis jeg har skrevet ud.

der er sket en masse siden jeg slap den sidste blog. Nogle af tingene har vendt vrangen ud, andre har genoptaget deres virke. Noget er der blevet kastet nyt lys over, og andet er saligt dødt og begravet.

....Og vinteren er overstået. Energien er tilbage. Alting indeni er begyndt at titte ud, og tingene virker ikke helt så meget som en kamp længere.
Smilet vender velvilligt rundt omkring mundvigene og ideerne springer problemerne over før de bliver til sten i ballonkurven.

Måske er den eneste forskel, at jeg tør at håbe om foråret...egentligt.
på alle måder er jeg vel stadigvæk den umodige løve fra The wizard of Oz.

Alt andet lige...så er jeg glad for, at jeg idag oplevede ting der gik mig nok på, til at jeg igen fik brug for en blog at pille navle i detalier på. - Mere om dét følger i næste indlæg.

Ingen kommentarer: