Hvor er søvn fantastisk. Altså... Jeg tror aldrig jeg bliver færdig med at sige, hurra jeg har sovet og det var dejligt. Hvor har jeg det skønt efter søvn.
Og i nat ramte jeg som sædvanligt min ulvetime.- og min hjerte var ekstra tungt pgr dagens tumult og tamtam.
Men da var det, at luften fyldte mine lunger og det dybeste suk undslap. Og alle følelserne af skyld og selvbebrejdelse, Alle krogene i stressen, alle de Normaliserede tvangstanker slap taget i mig, og jeg smilede og følte igen mig selv.
Fuck jantefjanteriet. Bare fordi det er godt nok til de fleste er det ikke godt nok til mig.
Bare fordi banaliteten ikke hiver tænderne ud på den næste, så er det altså tilfældet for mig.
Bare fordi jeg føler mig alene i det jeg, som jeg elsker selvom det er tabu, så betyder det ikke at det er mit jeg der er forkert på den.
Og det kan være, at det er banale tanker....Men det var en frelsende følelsesmæssig erkendelse.
Af alt det gøgl der foregår i øjeblikket, så er det dét øjeblik der kommer til at blive mit lillebitte fyrtårn i de kommende storme.
Hurra for, at jeg har skovlet endnu et læs lort væk fra min sjæl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar