A little more lovin' my way.... det er hvad jeg har brug for. Lidt mere kosmisk kærlighed, der fortæller mig, at jeg er helt ok. Det går sq lidt trægt. Jeg er ok. Cool og collected, tjekket og tjep, kynisk og kæk...men jeg trænger til en lille håndsrækning. - Men en samfundsaktuel sammenlignig kan jeg sige, at min humørmotor kører tør lidt for tit og benzin bliver dyrere og dyrere som dagene går.
Og kirkerotten burde cykle rundt. Men jeg har sq ikke energi til at pumpe mine flade dæk dagligt.
Men hvad gør man som ateist i denne situation? Dette er totalt en "Brænde små farvede origamifugle med poetiske bønner" agtigt situation. Eller en " stå i regnen og skrige til universet" eller en oldschool " gå i kirke og love et eller andet til alfaderen"...
Men for det første så har jeg ingen anelse om, hvad eller hvilken etableret entitet jeg kunne få mig selv til at tro på i de fem minutter...og hvordan jeg ville overleve efterfølgerne...og for det andet - hvilket jeg synes er meget vigtigere og nærmere religiøst- så er det at ønske sig noget i fremtiden ikke synderligt godt. Forventninger er ikke et godt udgangspunkt. Nuet er et stærkere sted at søge hen...
Men måske ...
Måske....igennem musik....
måske....Til musikken, igennem musikken...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar