Jeg er bange ligenu.
Bange for, at det står værre til indeni end går og føler. Folk dør i nærheden af mig, og jeg er isnende ræd for, at tage den virkelighed til mig. For det er så tungt og trist og ...ikke ligefrem meningsløst...men med en dyb og gravalvorlig betydning... Og tingene ligenu er så meningsløse for mig, at jeg er bange for, at hvis jeg åbner det op...så kommer jeg aldrig op igen.
Ligenu er jeg bange for fremtiden. Og lidt for nutiden...
Men i det mindste regner det. Det virker så meget mere berettiget, ikke at have noget at lave når det regner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar