.....

Bang

Jeg ved nu, at det ikke er intentionen men konsekvensen af en handling, der definerer dens karakter.


Det er en usmageligt abstrakt måde at skrive dette indlæg på, men jeg er fyldt med smerte, at jeg ikke kan få det ned anderledes. Og jeg er så lille et menneske, at jeg har brug for at skrive en flaskepost til universet. Om ikke andet, så i appel. Selvom jeg ikke fortjener det, så er jeg for menneskelig.

Jeg har såret et menneske, som jeg ikke kan huske nogensinde at have såret nogen.

Ligenu ønsker jeg, at blive liggende under min dyne i en uge. At græde igennem og ikke gøre andet end at søge at forstå den fulde konsekvens. At forstå hvordan noget fuldt og dumt bliver til så stor en forfærdelighed. For det er det. Ubetænksomhed på den værste måde. Umenneskeligt i min ignorance.

Jeg tror aldrig jeg kan sige undskyld nok.