så meget er skønt og fint. Så meget giver mening og poesi. Så meget at det er hjerteskærende at hverdagen ikke er der. Ikke engang er på vej endnu.
Imorgen skal jeg i en workshop sammen med andre arbejdsmanglende individer, der skal holdes igang. Jeg skal bevæges og betale. Jeg skal deltage. Jeg skal dagligt påpeges for, at tingene ikke virker og jeg ikke er bidragende til samfundssystemet, men en snylter af det. Jeg forstår godt magthavernes motivation...men det ændrer ikke på, at imorgen er forbundet med forbandelser og eder. Med ekstremt kodylt nederen. Jeg gider ikke...jeg hader hader hader det. Men jeg kan i det mindste elske at det giver mig en tur i solskinnet...Øv...
Jeg har fyldt maven og bruger det til at dræne energi. Prøver at blive træt. Prøver at fylde hoved og trætte det med spil. Men den truende meningsløshed af morgendagen presser på og pirrer min sædighed. Giver mig lyst til at brække mig og løbe ud i verden. Eller bare blive mere vågen og agressiv. Og jeg ved at det ikke er konstruktivt. Måske får jeg engang et liv, der slet ikke kommer til at provokerer de impulser. Gad vide hvad det bliver til.
Jeg er træt alligevel,...men måske ikke sovetræt. Mere bare træt af det meste i den dumme hverdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar