jeg har lyst til at brække mig på gulvet som bevis for min panik.
fuck jer og jeres umiddelbare tilgængelighed.
Hvis det her bare er en eller anden form for besværlig eksistens- så kan i rende mig i røven.
Paradokset i at eksistere og dermed ophøre er ubærligt og uacceptabelt...og måske det bare er et gisp eller et suk i jeres verden...det er umuligt. Det er ubegribeligt og ligenu er det ufatteligt for mig. fint hvis det er en banal prut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar