Dagen derpå er nyheden om min forskring- og derved den potentielle genopstandelse af min laptop kommet til mig. Hurra!
Samtidigt havde jeg en spøjs spøjs drøm.
Her i løbet af mit finske eventyr var jeg sammen med en Relationsanarkist. Et menneske som ikke ønsker at begrænse sine oplevelser af andre mennesker, til at foregå inde for rammer, der på forhånd er fastsat af andre.
Det er for mig også en nøjagtig definition på mit forhold til menneskelige forhold...
Den eneste og måske største forskel er, at jeg ikke har systemsat det. At jeg ikke prædiker det.
Jeg ved ikke om det er godt eller dårligt. Men alt andet lige, så kan jeg ikke undgå at blive berørt af, at have den kontakt til et andet menneske...Og dét der måske er lidt skræmmende ér, at hvad der er prægende og bevægende for mig, er trivielt og hverdagsagtigt for en anden. - Naturligvis er det en fast del af livet,- men det er ikke nødvendigvis en synderlig fantastisk del.
For mig var det en betydningsfuld uge. Drøn spændende, Smuk, fin og for mig meget øm og bevægende.
Det har reddet mig fra at tænke, at min tilgang til samvær er mærkelig. At mit behov for detalieret kommunikation er umuligt.
Men det efterlader mig naturligvis- som alt i den dælens uge- men en lidt ensom følelse...Så fint noget var, så er det stadigvæk i fortiden. Men hurra for at det eksisterede anyways.
Ikke at ønske at lægge bånd eller regler ned over en relation er fint og amok. Trangen til nærhed og forståelse er noget helt andet, som jeg tror kan fare vild og blive blandet op med idealisme i den debat. Jeg ønsker virkelig ikke at være sammen med nogen, der ikke oplever at det er intimt og tæt og derfor har valgt, at være tæt - med netop mig. Ikke noget driftstyret trængen til...ikke noget behovstilfredsstillende...ikke noget - jeg bruger lige dig og du bruger sikkert også lige mig....- Men jeg aner ikke hvordan jeg undgår det... For verden overvælder og forfører og smigrer og danser rundt om mig... Hvilket jo også er dejligt på sin egen måde... I dunno...Jeg tror jeg søger at finde mig til rette med, at jeg blev berørt og betaget og måske ikke har haft den samme effekt den anden vej. Og at jeg ikke ved, om jeg ønsker at det er sket, - eller om jeg bare gerne vil have en klarhed over betydningen af situationen for mig. Altså en respektfyldt indsigt og trang til samme? Eller...?
måske er det sundere bare at slappe af...at tage det såen lidt pø om pø... jeg ved det ikke - Sikke et kompliceret rod det kan være at være menneskelig!
- Det her kom på ingen måde til at handle om min drøm. Men i skrivende stund har jeg også nået at glemme den.
Og endnu engang hurra for min laptop!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar