Så blev jeg lige frelst af Blaagårds apotek. Lige en varm favn at have i i min hyper(space) tilstand af indtryk og iver og halløj. Lige i armene på Sasha, Pondy og ikke minds Henrik til at snakke og drikke og gennemgå tingene...
Det er crazy hvor godt en lille brandert såen kan få dagen derpå i ro. Det er vidunderligt at der er et middel til stressbefrielse. Måske jeg skulle skrive en ode til tømmermænd.
Alt i alt har Knudepunkt været drøn godt og lige i øjet. Selvom jeg har brugt alt alt alt for mange penge, så er det lige hvad jeg havde brug for og lyst til og amok. At få udvidet den store vide verden med et brag. At få strukket vingerne og mødt andre sjæle.
Generelt må jeg indrømme, at oplevelsen mest handlede om at møde folk med potentiale. At møde og værdsætte initiativer der kunne udvikle sig. Det var spændende at se de søgende blive blæst væk af sine oplevelser, og tilsvarende spændende at se dem der nægtede at lade sig rykke.
Men jeg kunne godt have brugt lidt overvældende vind selv såen rollespilsmæssigt.
At der så blev leveret et pust uden lige fra en anden front, jamen det er så måske min karma der får regnestykket til at gå op :) Who knows.
Der er jo altid en forfængelig lyst, til at gennemgå alle relationer uden for nuét og grave rundt i deres potentielle betydning. Men for mig er det netop forfængeligheden der vil fodres,- og den ulv skal man ( ihverttilfælde jeg) lade dø af sult. Det holder op med at være smukt og fint når det bliver trængende.
Det har været svært at lære...men nu er det bare en process jeg skal minde mig om og såen "gen uploade" : bliv i nuet og værdsæt dets præmisser. Overreflektion er kun nødvendig når der er fare på færde.... Og hvis mine oplevelser på knudepunkt er farlige...så har verden meldt fallit for længe længe siden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar