Langsomheden i tiden. Dråber af dvask omtanke danner glideklare pytter på gulvet. Smagløse dunster af gult støv slår op i skyer ved hvert skrit. Under hver en sten, er der kedsomhed. Uspændende skatte uden bund og ægte glimmer.
Men det har skabt en afklaring. Jeg ved hvad jeg vil. Så må det opnås ligemeget hvad. Der er kun én ting der kan stille min tørst. Kun ét der er godt nok. Et kildevæld for mig.
Igennem tiderne har jeg bladret igennem min sjæl for at finde min vinkel. Finde min passion. Prøvet alt muligt andet, som også fornøjer og udfordrer mig. Men lyset er og bliver lyset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar