blade i vinden

Kalenderblade i vinden. Tid der går bare fordi at den skal gå. Måneder der forsvinder bare fordi de skal.

Men ellers så rykker jeg igang med musikken igen. Ligemeget hvad det så end kommer til at betyde for min studiehverdag. Jeg har luret, at en del af min modvilje mod, at vise interesse for skidtet er, at jeg har haft en trang til at frarøve universet min musikglæde. Det er en lille ( stor) smule megalomanisk, men det har været en form for forhandling. En del af sorgprocessen. Ala " nåh...jamen så vil jeg slet ikke, hvis i ( eller dig store kosmos) nægter at lade mig studere det" Handlingslammende og en smule trist, men det er positivt at det endelig er kommet op til overfladen.

En ny kammerat fik mig leget ind i musikalsk nysgerrighed igen. Det har gevet mig lyst til at udforske og erobre mere viden. Det har tændt en lille smule dj-konkurrencelyst og en samlertrang. Alt sammen værdifulde små komponenter i, at være ved at komme ovenpå i forhold til denneher sorgprocess.

At miste noget og sidde med en følelse af, ikke at have fået nok ud af det, er vel enhver form for sorgprocess tragedie. Og det er sådan jeg har det med min skole. Men måske er det tid til at komme videre. Selvom tanken om, at det ville være bedst sådan, er mega skræmmende samtidigt, så er det godt at den er der. Jeg har altid været i tvivl om, om jeg burde gøre andre ting. Så det må betyde at jeg er tilbage til normalen.

At jeg tør tænke fremad er også godt. I det hele taget er det en forløsende oplevelse, at det er ved at slippe taget i mig.
- Jeg har vidst at det gjorde mig depressiv, - men jeg har håndteret det med alle mine nye værktøj. Vidst hvad der var vigtigt at prioritere. Så denne gang har det været uden skyldfølelse...hvilket har gjort det en hel del nemmere.

Så...Måske ved jeg noget snart. Måske ved jeg aldrig noget. Måske kommer jeg tilbage på dark- med en evig tvivl om jeg burde lave noget nyt. Måske starter jeg på et nyt studie med en lille bismag af bitterhed, thi jeg burde havde været Dark elev. Sådan er det. Tilbage til Kierkegård og enten eller.

Så nu er tiden inde, til at sparke noget røv i musikbattle og vente igen igen. Jeg tror denne process har gjort mig både meget mere rolig og i stand til at håndtere uundgåelige ting der trækker ud, og samtidigt dybt dybt utålmodig med resten. Interessant udvikling.