ingen fastaval

Jeg er så dårlig som jeg maksimum har det én gang årligt.
Jeg bliver praktisk taget aldrig rigtig syg, men denne gang er jeg ramt i hele kroppen. Det eneste rigtig positive er, at jeg ved at det går over. I det mindste giver det at være i live såen et perspektiv.

Men intet fastaval i år. Ingen spillen musik med Jens....Dét knuser mig virkelig. Jeg havde virkelig en masse musik jeg har længtes efter at spille med ham...og nu...intet...nu er det atter bare i hjertet og håbet. Det gør mig meget trist.

Oven i det, så er der dét med at svigte tobias i at føre vores fælles projekt til dørs. Især fordi det så meget er bygget på vores fælles forestillinger. - Jeg håber han stadigvæk har tillid til mig og kan finde den fuldt frem en anden gang.

Men i det mindste er der noget omsorg fra de gode mennesker i mit liv. Jon kommer forbi senere med frugt og toiletpapier....Jeg har på ingen måde kunne gå ud selv idag. Min feber er dansende og jeg går kold med et par timers mellemrum. Jeg hader hader hader hader at være syg. Jeg hader hader hader at være magtesløs.

Samtidigt er min bror dejlig og bekymret. Det er rart at opleve medfølelse. Jeg vil fucking snart være rask!

Sprogbarriere igen igen!

Når jeg siger " du kan låne pengene, hvis du sætter dem ind på min konto med det samme, for jeg har ikke nogen penge" så er det fucking det det betyder. Det betyder ikke " ingen penge, lissom ingen af os har penge, fordi ingen har de penge de gerne ville have"...Det betyder hellerikke " jeg er en pige og siger derfor alting dramatisk fordi jeg ikke synes at folk lytter til mig"

DET BETYDER : JEG HAR FUCKING IKKE NOGEN PENGE

Spasser! Jeg er skide træt af at leve i en verden hvor folk ikke taler, men snakker og pludrer og manipulerer og bagtanker og forstiller og dimser.

Christ.

11 kr. ligenu har jeg 11 kr på min konto. God spas man kan få ud af det.

Måske er det fordi jeg har ambitioner og drømme om verden. Mit hjerte længes efter udvikling og revolution. Måske er det fordi jeg har været et randvæsen og troet mig misforstået...men jeg mener virkeligt at det er den eneste form for tale der bør foregå formelt er ren tale. Og det også er den eneste måde man bør lytte til andre på som udgangspunkt.
Jeg antager ikke, at folk lyver eller forstiller sig. Det kan flå et indre i stykker, hvis huden ikke er hård nok, og man stoler på løgnere eller ambivalenter - men fuck det. For alternativet er så meget værre. At vove at forestille sig hvad folk mener uden at vide det...dét er forfærdeligt. Måske endda en synd hvis det begreb fortjener at findes. At antage hvad det betyder når folk ikke har gevet data nok til at man er sikker....det er dovent og opblæst. For man kan altid spørge. Altid indhente mere data.

Dét er en af mine grundlæggende hadeting ved mennesker... Øv...

Metafonika og mændene...

Sikke en uge.

Foråret er blusset fuldt op og mojo'en flyder. Det er spændende og det giver et lille kick til det fysiske velvære.

èn fyr i lørdags med bløde følsomme læber, og en anden fyr tidligere på ugen helt lavet af mand.

det er lidt pral, men det er også en lille hurra til dét at få åbnet op og have ro til at lege. Til det at have det tæt med nogen og have det rart.

Og han sidder dælme stadigvæk i kroppen på mig. Det har været så længe siden at jeg har været tæt og endnu længere siden, at det har været rart at være så tæt på en anden. Men det var super og har gjort mig mindre pessimistisk på intimitetens vegne. èn ting er, at kunne alt muligt andet. Det er også whatever om man klikker som mennesker...for mig var det vigtigt at opleve at det virkede. Ihverttilfælde for mig ;)

At han så nok er mærkelig ellers, det er så tilsyneladende menneskeracens utilstrækkelighed inkarneret. Men pyt.

Så det bliver spændende hvad denne uge bringer. Af sommerfuglekys og potentielle kurmagerier.

Jeg er tilgengæld for evigt af med engangsknalderi....bare dét at have datet fyren et par gange gjorde alting meget mere roligt og tjekket. Hurra for mindre klammo og mere najs.

Så det tegner godt for 2008...det kunne måske endda ske, at jeg kan finde en fyr hvor vi i gensidighed nyder hinanden på fast basis. Sikke en fremtidsudsigt...De mænd altså...

Søvndilemmaet

Størstedelen af min igangværende helbredelsesprocess handler faktisk mest om, at jeg skal finde ind i mig selv og acceptere hvad der nu engang er derinde. Elske hvad jeg får op under neglene når jeg roder rundt derinde.

Undtagen det med søvnen.

....

Og det tror jeg er ét af nåleparadokspunkterne i min følelsesforvirring i alt det her.

Jeg skal favne mig selv og elske det hele...meeen spise en masse piller, lave en masse nye systemer og tilvænne mig til en omprogrammeret hverdag for at kunne sove.

Det er sikkert rigtigt og vejen til hvad det nu end er jeg er på vej hen til...men ligenu er det svært at vikle mig helt rundt omkring de følelser. Jeg er virkeligt i den gode gode process af selvaccept...Så det er så super svært at have et "Mén" bag ved det hele.

Øv.

Bøv

Sure tær i bussemand

29 dage senere

engang imellem slår tingene med delay...- Jeg gik fra terapi nogenlunde i nogenlundehed, men med en kødhunger som jeg sjældent har så stærkt. Og efter at jeg havde spist mit kød herhjemme, har jeg sovet indtil nu.

Tilsyneladende en masse, der skulle klikke lidt tættere på, at klikke på plads. Forhåbentligvis.

Det var hårdt idag. Det er ikke kun vigtigt for mig, at være i hyppig kontakt med hende for min egen process skyld. Det er også vigtigt i forhold til, at hendes betragtninger af mig bliver mindre generaliserede og mere aktuelle. Der sker også en masse med hendes tanker om mig på en måned.
Og idag var det også hårdt, fordi hun ikke heelt var så tydelig og skarp som hun plejer.

samtidigt endte vi med en stemning af, at der er så mange ting jeg skal fikse og som der ikke virker. - Det er ikke reelt. Jeg skal ikke gennemnormalisres ligemeget hvad der end måtte være sundere. Men at gå på sådan en stemning virker hårdt...selvom det bare er dårlig timing.

Så hjem i hi selvom planen var, at elske lidt jazz og hygge med Henrik.

1 marts...

Var dælen dulme fyldt med det hele for kun en enkelt dags tids pris.

Brunch med dejlige Eltern
Demonstration fra Christiania.
Gennemblødthed på råhudspladsen.
Køretur og intro til demovognes spændende præmisser med halfdan.
Lang snak om behandling og vores forløb og nuværende gennembrud med Mona
Øl og snakkelade med Tine, Pernille, Halfdannen og Boldt
Øl og billiard med Pondy og Hjalti og Tina.
Spadseretur med Ebbe mod rådmandsgade.
30 Års fødselsdag med menneske jeg ikke har set i årevis.
Snakken rundt med flere mennesker jeg ikke har set i årevis.
Møde med og diskusnakken med en helt anden slags mench i lang tid. Til det punkt hvor det blev privat og relevant.
En gåtur mod nørreport ( og et par stop med bussen) og en hotdogs - hvilket jeg tror det er et år siden jeg sidst har spist.
Slafen og den lange komplicerede og tidligere beskrevede drøm.

Sikke en dag! wau.

Jonas - fødselaren- er comedynørd og i samme smagsgenre som undertegnede. Men for første gang én der er ældre og bedrevidende. Det var spændende at snakke med en, hvor man ikke kunne levere data som umiddelbart var nyt og brugbart i den genre. I det heletaget var det en spændende dag, og jeg skal med det samme holde op med at ryge i fuldskab og få tømmermænd!

Drømte mig en drøm i nat...

Om en virkelig sindsygeanstalt. Hvor de tog deres job alvorligt, og ikke tjekkede folk ud nødvendigvis. Det var dét min drøm sluttede med- altså at jeg gennemgik mit tjeckout og skulle blive bland de crazy- fordi mit humør i testmålingen stadigvæk talte som deprimeret.

Men det var egentligt historien om de to kys. Om de to crazy gutter der på hvert sit tidspunkt tog mod til sig og fik kysset mig. Det var historien om Pondy ( ja staklen var der af en eller anden grund) der sammen med resten af sit slæng prøvede - meget smigrende- at skabe alenetid med den ene gut så musik kunne opstå.

Det var historien om, at den ene af dem kyssede forfærdeligt. Det var historien om, hvordan jeg - selvfølgelig- blev drøn homies med "tha bad guys of etnisk baggrund" som tog i byen i hemmelighed og drak vodka.

Det var også historien med den mærkelige glasvæg fra galeren og ind til kæmpehospitalets parkeringskælder, hvor en af mine gutter enten obsessede over gamle og stilede biler - og troede nok på det til at inkludere sin mobiltelefon- eller rent faktisk overvågede en eller anden boss-type...

Dammn...hvor han kyssede dårligt...og kradsede...og hvor var jeg flink og tålmodig...Interessante detalier denne drøm holdt sig.

Det vigtigste jeg tænkte over i drømmen var, hvor nær til en ens intimsfære bliver når der er så lidt plads og folk er så fremmede for en. Med alles personlige crazy universer bliver de små intime møder både farlige og potentielt privatlivsnedrivende. Hvis der ingen steder er at gå hen og ens sfære er invaderet.