Størstedelen af min igangværende helbredelsesprocess handler faktisk mest om, at jeg skal finde ind i mig selv og acceptere hvad der nu engang er derinde. Elske hvad jeg får op under neglene når jeg roder rundt derinde.
Undtagen det med søvnen.
....
Og det tror jeg er ét af nåleparadokspunkterne i min følelsesforvirring i alt det her.
Jeg skal favne mig selv og elske det hele...meeen spise en masse piller, lave en masse nye systemer og tilvænne mig til en omprogrammeret hverdag for at kunne sove.
Det er sikkert rigtigt og vejen til hvad det nu end er jeg er på vej hen til...men ligenu er det svært at vikle mig helt rundt omkring de følelser. Jeg er virkeligt i den gode gode process af selvaccept...Så det er så super svært at have et "Mén" bag ved det hele.
Øv.
Bøv
Sure tær i bussemand
Ingen kommentarer:
Send en kommentar