Jeg har en rigtig nedtursdag idag. - Vågnede nedtrykt og har forsøgt at hæve humøret lige siden.
Det er sikkert både fordi jeg er bekymret omkring at skulle rejse, og frustreret over, at den bekymring overhoved er en del af mit liv.
Jeg har lige set " snow cake" og sidder med den hjælpeløse følelse af genkendelse.
Selvom jeg ved, at det er depressionen der gør alting svært. At det er søvnproblemerne der fremmedgører mig fra det gængse samfund...Selvom jeg ved de ting, så ændrer det ikke på, at det bare føles somom jeg er et rumvæsen...Og så er skridtet til mild autisme...til asberger...det er så nemt at tage i det dårlige humør...
Det er irrationelt og uvirkeligt...men det er længslen efter at mestre sig selv, uden succes, også på en eller anden måde.
Det er så mærkeligt at afvise så mange ting som underlegne, når man bare er en ubrugelig prinsesse.
Det er så mærkeligt at kunne rumme alting, og magte så lidt samtidigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar