onsdag den 20. august 2008

Helt tom

Ja. De vil kontakte dig hurtigst muligt. De arbejder på højtryk med at få sagerne igennem. I mellemtiden må vi anbefale at du søger su og men! det ved jeg godt. Men min skole er ikke su berettiget. Hvis min sag ikke kommer igennem, så kan jeg ikke starte på min uddannelse. Det er en betalingsskole! Ja...så må du desværre indstille dig på at udskyde studiestart...Jamen...jeg har allerede ventet siden december Ja...men du ved at det er det eneste jeg kan sige...Du må vente til de ringer tilbage...tilbage....tilbage...tilbage....

Ligenu er jeg følelsesløs. Jeg hader at kæmpe så meget for noget, som samtidigt er fyldt med tvivl. Det er ikke ligetil, at gøre alt hvad jeg kan for at blive en bedre musiker, samtidigt med, at der er de naturlige lag af tvivl omkring mine egne evner på det felt. Altså...Fuck...

Jeg har ikke lyst til noget ligenu. Udover trøst. Trøstekram. Trøstedruk...Måske endda trøstechokolade. Trøste sushi. Trøstebiograf...I det hele taget en trøsteøkonomi....

Men jeg har 40 kr tilbage denne måned. Og de går sq nok til mine trøstecigaretter senere idag. Minimum af trøst...men tilgengæld noget der kan holde hele dagen.

Alt andet er blegnet til en hvidere nuance af blegt. Af ligegyldigt. Af nåh...Nåh: jamen det er da godt at vi fik skrevet videre på det musik...nåh....Nåh...Puha...jeg har ikke lyst til at tænke på musik alligevel...

At krølle sig sammen i en lille kugle, og vente på, at denne moderne udgave af en græsk guddommelig afstraffelse er overstået. At denne sisyfossten holder op med at rulle hen over mine fødder på vejen ned. At ravnene afholder sig fra at hakke i mine indvolde...

Jeg ville ønske, at de ville redde min drømmesjæl. Men jeg har ikke mere alfestøv og jeg er helt tør for glamour. Deres banalitet har affarvet verden. Vente...vente...vente...vente...og dø...

Ingen kommentarer: