Såh... Jeg har præsteret at smide den sorte skraldepose, der indeholdt mine bukser til rollespillet jeg skal spille imorgen, ud. Det i sig selv er dumt, men til at overkomme...til at grine ad.
Men jeg blev lige nød til at sætte mig ned og skrive det her indlæg, for at finde ud af, hvorfor jeg så ikke bare trak på skuldrene, sagde "whatever will be, will be" og kom videre med tingene...
Og det er selvfølgelig fordi de var en gave. En stor gestus fra et menneske jeg har mødt én gang, og som jeg skal måske skal se, hvis jeg skal til holland igen. Jeps... Og fordi, at jeg ikke kan lade somom, at de bare er hjemme i vaskemaskinen. For selvfølgelig ville jeg have haft dem med. Det er der slet ingen vej udenom. Så derfor er det såen for mig, at allerede i dét ikke at nævne det selvom han ikke spørger, vil være uærligt. Øv. Og efter i sidste uge, er jeg lidt udmattet på den front. Selvom det er en lille hverdagsting, så kan jeg mærke, at jeg lige har haft en overdosis og derfor blev ret så ked af det. Vel også lidt ked fordi det var nogle fine fine bukser, men alt andet lige, så kan de findes over internettet uden problemer.
Det er det med, at de symboliserede noget vigtig som jeg gerne ville vise respekt for. Og jeg ønsker ikke, at giveren skulle tage det som en negligering af den gave. Og det er naturligvis til at forklare og dele...men det ville bare være så drøn meget nemmere at have de satans bukser på!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar