og fucking træt af at høre på mig selv klage og brokke. Ja, det er berettiget og noget jeg har brug for at komme af med, men det skaber ikke noget nyt og det fordrer ikke for tanker om hvad der er spændende her i livet.
Og der er drøn spændende ting der går for sig. Hele oplevelsen af, at finde en fyr som jeg er betaget af, og rent faktisk svinge sammen for en stund. Det er dælme længe siden og det var ikke så ringe endda. Det fordrer for antagelsen om, at det kan ske igen. Måske med ham, eller med andre i den store vide verden. Hele problematikken med at finde genklang, kan én gang for alle sættes sammen med uvidenhed om selvet.
Og det er interessant hvordan dét virker, selvom det var data jeg ikke havde nogen mulighed for at få adgang til i lang tid. Det var en definition i min virkelighed, som andre havde skabt, og som kun tiden kunne rive huller i. Og hurra for den forløsning, og hurra for oplevelser der står fine og klare i minderne.
Noget af det nervepirrende ved første møder er blevet slukket ved, at søge frigørelse fra fremtiden. Men tilgengæld er der en skøn boblende begejstring, der på ingen måde er mindre spændende. Uvisheden er der stadigvæk og pirrer og forvirrer, men hele den dommedagsfikserede monogame myte er mindre og mindre tydelig i baghoved og gør nuet så meget finere. Ingen klaustrofibiske tanker, om placering af rengøringsmidler eller systemer til opbevaring eller andre normpåtvungne kompromier. Potentielt samvær på selvskabte præmisser uden normdiktatur er en skøn fremtidsudsigt, hvis der endelig skal være nogen :)
Og hurra for, at en masse mennesker i forvejen kæmper imod banaliteten. Hurra for, at de har fået defineret alle mulige brugbare vendinger. Det er længe siden at jeg har dykket ind i randkandten af en sproglig subkultur. Det er spændende og for en gang skyld ikke bare et lingvistiskt eventyr, men også en lun samfundsfilosofisk tankeboble. Brugbare termer og en lille tryghed i, at finde ud af at jeg ikke er alene i min mistro til det etablerede. Men også en vidunderlig vished om, at det bevæger og udvikler sig. At det kun kan blive friere og mere åbent. Ihverttilfælde i denne optur i vores kultur. Hvem ved hvilke retrovictorianske normer fremtiden
måske fører med sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar