De har geninstalleret min frygt for natten. Den knugende bagtanke i baghovedet der kommer bag på mig aften efter aften. Hvisheden om, at søvn er det samme som problemer, er igen lænken om mit humør. Og det hjælper ikke, at panikken er vendt tilbage...I nat ramte den mindst to gange. To jeg kan huske...Men trætheden dagen igennem taler for mere end det.
Og den er fyldt med tomhed. Tomhed og ligegyldig længsel efter frigørelse.
---------------------
Jeg forstår ikke helt hypen om den her serie Dexter. Eller...der er et eller andet i grundpræmissen jeg ikke kan følge. Tilsyneladende er hovedpersonen en ikke-følende sociopat?. En der ikke har følelser og derfor ikke passer ind i almindeligt samfund. Men...Han han drifter til at gøre ting. Ok... Det der ikke helt falder på plads for mig er, at han generelt er meget reflekteret over andre menneskers opførsel og har en meget emo-agtig tilgang til sine betragtninger. I løbet af de første 5 afsnit synes jeg, at han udviser mange mange følelser, bare ikke norm-typiske. Måske er det fordi, at det er et mere realistisk portræt af en sociopat, måske er det fordi jeg læser ting ind hvor de ikke er tiltænkt...eller også er det bare dårligt skrevet :) Jeg er ikke sikker endnu.
Men den er god nok at se mens jeg venter på flere afsnit af den helt fantastiske serie Oz
Ingen kommentarer:
Send en kommentar